adServing International A/S, som er noteret på Nasdaq OMX First North, starter agentur op i England. adServing International A/S's koncept med udlejning af annoncesystemer for onlinemedie ejere/publishere, annoncører og websiteejere rulles nu ud på det engelske marked. England forventes at få en stor betydning for adServing International A/S. ”Det engelske marked er stort på volumen, er tilgængeligt, modent og i stadig voldsom vækst. Vi forventer os meget af England, og vi mener vi har fundet den helt rigtige samarbejdspartner”, udtaler administrerende direktør, Jesper Møller fra adServing International A/S adServing International A/S har arbejdet på at komme ind på det engelske marked siden årsskiftet, og har efter minimal annoncering kunnet vælge mellem mange interesserede agenter, som gerne ville starte agentur. adServing International A/S indleder med at starte forsigtigt ud lokalt i England, og forventer at tage initiativ til et større fremstød i det kommende regnskabsår der løber fra 1/7 2008. adServing International udlejer annoncesystemer til håndtering af online annoncer og anden digital annoncehåndtering. Virksomheden er repræsenteret med hel- eller delejede agenturer i Danmark og Sverige og salgsaktiviteter i Finland samt tilknyttede agenturer i Holland, på Island og nu også i England. adServing International´s annoncesystemer anvendes i dag i 12 europæiske lande. Virksomheden har en klar strategi med fokus på hele Europa, og forventer at være repræsenteret i 25 europæiske lande i 2010. For mere information om adServing International besøg www.adservinginternational.com Pressekontakt Jesper Møller, Adm. Direktør adServing International A/S +45 33 28 41 41 jesper.moller@adservinginternational.com adServing International A/S' godkendte rådgiver er: Eik Bank Danmark A/S Oslo Plads 2 DK-2100 København Ø Tel +45 33733150 Fax +45 33733136
adServing International A/S starter op med agent i England
| Source: adServing International A/S