Den dags dato afholdte ordinære generalforsamling i Alm. Brand Formue A/S blev gennemført i overensstemmelse med den fremlagte dagsorden og de af bestyrelsen fremsatte forslag. Årsberetningen blev taget til efterretning og årsrapporten for 2007 blev godkendt. Der blev meddelt decharge til bestyrelse og direktion. Bestyrelsens forslag om ikke at betale udbytte for 2007 blev vedtaget. Samtlige bestyrelsesmedlemmer var på valg. I overensstemmelse med bestyrelsens forslag blev bestyrelsesmedlemmerne Henrik Nordam, Søren Boe Mortensen, Car-sten Dinsen Andersen, Poul Juhl Fischer, Egon Korsbæk, Jacob Schousgaard og Pe-ter Reedtz genvalgt. Bestyrelsens forslag om, at bestyrelsen i tiden indtil næste ordinære generalforsam-ling skal være berettiget til at lade selskabet erhverve egne aktier med en pålydende værdi af indtil 10% af aktiekapitalen, blev vedtaget. Selskabets hidtidige revisor, Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, blev genvalgt. På et bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Henrik Nordam som bestyrelsesformand. Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til di-rektør Bo Overvad på telefon 35 47 68 78 eller bestyrelsesformand Henrik Nordam på telefon 35 47 48 49. Med venlig hilsen Alm. Brand Formue A/S Henrik Nordam Bestyrelsesformand
Forløb af ordinær generalforsamling 16. april 2008
| Source: Alm. Brand Formue A/S