GODT GRUNDLAG FOR VÆKST I 2007 fik vi skabt den ønskede gennemsigtighed i forretningen, skabt overblikket over de muligheder vi har, såvel de gode som de rigtigt gode. Dette har, sammen med analyser af markedsmulighederne, givet os et solidt grundlag for at træffe de rigtige valg fremadrettet. 2007 blev det bedste resultat siden fusionen med et resultat før skat på TDKK 22.100. Selv renset for frasalg af ejendomme er resultatet før skat på TDKK. 5.449 det bedste siden fusionen. Resultatet er ikke prangende, men udviklingen er positiv. Vi har med ovenstående sikret os et rigtigt godt grundlag for den fremtidige vækst. Fra 2007 regnskabet kan fremdrages følgende hovedpunkter : • Omsætningen i koncernen blev i 2007 på TDKK 312.505 mod TDKK 284.335 i 2006, hvilket er en fremgang på 10 %. • Resultatet før skat blev et overskud på TDKK 22.100 mod et underskud før skat i 2006 på TDKK -9.446. • Resultatet efter skat blev i 2007 et overskud på TDKK 16.575 mod et underskud på TDKK -6.699 i 2006. • Årets pengestrømme fra driftsaktiviteterne er positive med TDKK 5.465 mod TDKK 15.866 i 2006. • DanTruck A/S forventer i 2008, en omsætning i intervallet 340 - 350 mio. og et resultat før skat i intervallet 10 - 15 mio.
DanTruck-Heden A/S, Årsrapport 2007
| Source: DanTruck A/S