First North meddelelse nr. 45/14. Maj 2008 Brøndby den 14. maj 2008 NanoCover Scandinavia A/S - Indkaldelse til ekstraordinærgeneralforsamling Til aktionærerne i NanoCover Scandinavia A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) I henhold til vedtægternes punkt 4 indkalder Selskabet herved til ekstraordinær generalforsamling tirsdag, den 30. maj 2008, kl. 8.30, på adressen Midtager 20, 2605 Brøndby. På Selskabets ordinære generalforsamling den 30. april 2008 fremsatte bestyrelsen forslag om at ændre Selskabets navn fra NanoCover Scandinavia A/S til NanoCover A/S, ændre Selskabets hjemsted til Brøndby Kommune og give bestyrelsen bemyndigelse til at forhøje Selskabets aktiekapital med indtil nominalt 45 mio. kr. Forslaget blev godkendt på den ordinære generalforsamling, men da der er tale om en vedtægtsændring, kræver vedtagelsen af forslaget, at mindst 2/3 af de mulige stemmer er repræsenteret på generalforsamlingen og 2/3 af såvel afgivne stemmer som den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital erklærede sig enig i forslaget. Da der ikke på generalforsamlingen var repræsenteret et tilstrækkeligt antal stemmer, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget til vedtægtsændringerne kan vedtages, såfremt 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på den ekstraordinære generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital stemmer herfor. På den ekstraordinære generalforsamling er der således ikke et krav om, at en vis repræsentation af aktionærerne skal være til stede. Dagsordenen er følgende: 1. Valgt af dirigent 2. Forslag fra bestyrelsen a. om at ændre Selskabet navn fra "NanoCover Scandinavia A/S" til "NanoCover A/S" samt tilføje "NanoCover Scandinavia A/S" til Selskabets binavne, b. om at ændre Selskabet hjemsted fra "Fredensborg-Humlebæk Kommune" til "Brøndby Kommune", c. om at give nedenstående bemyndigelse til bestyrelsen og ændre Selskabets vedtægter, punkt 9: "BEMYNDIGELSE TIL BESTYRELSEN 9.1 Bestyrelsen er indtil den 29. april 2013 bemyndiget til ad en eller flere gange at forhøje Selskabets aktiekapital med indtil nominelt DKK 45 mio. med fradrag af initial aktiekapital. Ved forhøjelse af aktiekapitalen til minimum markedskurs kan bestyrelsen bestemme, at kapitalforhøjelsen skal ske uden fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer. Bestyrelsen kan endvidere bestemme, at nye aktier kan indbetales ved konvertering af gæld, jf. aktieselskabsloven § 33a. 9.2 For nytegnede aktier i henhold til ovenstående bemyndigelse skal i øvrigt gælde de samme vilkår som for de hidtidige aktier i Selskabet, herunder at aktierne skal lyde på navn og være noteret på navn i Selskabets aktiebog, at aktierne er omsætningspapirer, at der ikke gælder indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, og at der ved fremtidige forhøjelser af aktiekapitalen ikke skal gælde indskrænkninger i den til aktierne knyttede fortegningsret, medmindre andet måtte være bestemt i disse vedtægter. 9.3 De nye aktiers ret til udbytte og øvrige rettigheder i Selskabet indtræder på et af bestyrelsen besluttet tidspunkt, dog senest 12 måneder efter kapitalforhøjelsens registrering. 9.4 Bestyrelsen er bemyndiget til at fastsætte de nærmere vilkår for kapitalforhøjelser i henhold til ovennævnte bemyndigelse. Bestyrelsen er endvidere bemyndiget til at foretage de ændringer i Selskabets vedtægter, som måtte være nødvendige som følge af bestyrelsens udnyttelse af ovenstående bemyndigelse." 3. Eventuelt Selskabets aktiekapital udgør DKK 9.822.176. På den ekstraordinære generalforsamling giver hvert aktiebeløb på nominelt DKK 1 én stemme. Bestilling af adgangskort eller afgivelse af fuldmagt til den ekstraordinære generalforsamling kan rekvireres ved henvendelse via Selskabets hjemmeside, www.nanocover.dk, alternativt ved henvendelse til Selskabets adresse eller pr. telefon 48 48 43 00 inden for Selskabets kontortid. Selskabets vedtægter kan downloades på www.nanocover.dk Med venlig hilsen På bestyrelsens vegne Brian Petersen Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Brian Petersen, telefon 21 66 74 38. Selskabets Certified Adviser er Breinholt Consulting A/S, ved administrerende direktør Helle M. Breinholt, telefon 36 30 80 89.
NanoCover Scandinavia A/S - Indkaldelse til ekstraordinærgeneralforsamling
| Source: NanoCover A/S