I forbindelse med at Bjarne Jensen Consult Aps udtræder som underrådgiver for afdeling TEMA Kapital StockRate vil afdelingens investeringsstrategi blive ændret med virkning fra den 21. juni 2008. Aktieudvælgelsen har hidtil blandt andet været baseret på det af Bjarne Jensen Consult Aps ejede StockRate-system. I den fremtidige aktieudvælgelse vil rådgivningen fra Capinordic Bank A/S, der nu i sin helhed varetager investeringsrådgivningen, baseres på rådgiverens forventning om, at selskaberne skal have en fremtidig positiv indtjeningsvækst på 1 til 3 års sigt samt at selskabernes markedsværdi står i et fornuftigt forhold til rådgiverens vurdering af de fremtidige aktiver og passiver i selskabet. Frederiksberg, den 30. maj 2008 Bestyrelsen for Investeringsforeningen TEMA Kapital