First North meddelelse nr. 17
23.6.2008
Styrket bestyrelse i esoft systems a/s med tre erhvervskvinder, der indstilles
som nye bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsen i esoft systems a/s ventes på en ekstraordinær generalforsamling i
juli måned (annonceres snarest) suppleret med 3 nye medlemmer, som vedtægterne
giver mulighed for.
Selskabet har siden optagelsen på First North i marts 2007 gennemgået en meget
ekspansiv udvikling fra en omsætning på 26,7 MDKK i 2005/06 til akkumuleret 40,2
MDKK ved udgangen af tredje kvartal af regnskabsåret 2007/08 og med en forventet
samlet omsætning for hele regnskabsåret på mere end det budgetterede niveau på
50 MDKK. Samtidig er der etableret datterselskaber i Sverige og Frankrig samt et
joint venture selskab i Vietnam.
Derfor ønsker selskabet at styrke bestyrelsen med kompetencer inden for jura,
marketing, strategi og internationalisering for i endnu højere grad at sikre
selskabets fortsatte positive udvikling.
Bestyrelsen vil desuden bestå af: Mads Kjær og Poul Dines (begge valgt ved
generalforsamlingen i september 2007). Dermed får selskabet en meget
professionel og erfaren bestyrelse, som kan bidrage til virksomhedens lønsomme
vækst og værdiskabelse både på det danske og på de udenlandske markeder.
Til valg indstiller bestyrelsen:
Elisabeth Grüner, født 1951, cand.polit., der i dag er adm. direktør for
konsulentvirksomheden Scorpio Strategi a/s. Tidligere job har bl.a. været som
adm. direktør for Symbion a/s, vicedirektør i Erhvervsfremme styrelsen, lederjob
i I/S Datacentralen mm.
Malene Smidt Hertz, født 1966, E*MBA fra SIMI, der i dag er executive in
residence hos Vækstfonden og tidligere har haft job som selvstændig konsulent i
MSH Consulting, direktør hos Kjær & Sommerfeldt, salgs- og indkøbsdirektør Erik
Troels-Smith Vin a/s, managing director DZ Wine a/s. Malene Smidt Hertz er
desuden medlem af bestyrelserne i Alm. Brand Invest og Vilh. Chrstiansens Fond.
Iben Lindhardt, født 1962, cand.jur. advokat (H), der siden 2007 er partner hos
Ellebye Advokater i Odense og før har haft job hos advokat Morten Krarup, med
hvem hun i 1996 stiftede Advokatanpartsselskabet Krarup & Lindhardt. Iben
Lindhardt har desuden bestyrelsesposter i Business to Business Kommunikation og
Informationsteknologi ApS, A & B Analyse A/S (formand), Sea-Point Marine
Equipment A/S, Capsicum-Danmark ApS, Guldsmed Surel Holding A/S, Guldsmed Surel
A/S, Surel Ejendomme A/S og er formand for Albani fonden.
Eventuelle kommentarer hos Poul Dines, formand for bestyrelsen, tlf. 30272652
Certified Adviser: Dahl-Sørensen & Partners a/s, Amagertorv 9, 3 , 1160
København K, tlf. 3364 9200, website: www.dspco.dk
Esoft systems, som i dag har sit hovedkontor på Skibhusvej i Odense, henvender
sig til både ejendomsmæglerkæder og uafhængige mæglere. Esoft systems udvikler
intelligente løsninger inden for rentegninger (2D og 3D), stillbilleder,
360-grader panorama-billeder, annoncesystemer og hjemmesider for de mæglere som
ønsker lidt mere. Læs mere på www.esoftsystems.dk