Til OMX Den Nordiske Børs København Birkerød, den 1. august 2008 Fondsbørsmeddelelse nr. 137/2008 fra Green Wind Energy A/S Vigtig information Ifølge generalforsamlingsbeslutning af 25. juni 2008, er bestyrelsen i Green Wind Energy A/S (tidligere Holdingselskabet af 25. november 1972 A/S) bemyndiget til at gennemføre et køb af 100% af aktiekapitalen i GWE Koncernen. Der henvises til referat af ekstraordinær generalforsamling gengivet i fondsbørsmeddelelse nr. 135/2008. Købet af GWE Koncernen er blandt andet betinget af, at Green Wind Energy A/S inden den 1. december 2008 offentliggør et prospekt godkendt af Finanstilsynet og OMX og at der ikke forinden indtræder begivenheder, der væsentligt negativt påvirker værdien af Green Wind Energy A/S. GW Energi A/S er et 100% ejet datterselskab i GWE Koncernen. Aktionærerne skal således tage i betragtning, at GW Energi A/S således først ved købets eventuelle gennemførelse bliver et datterselskab af Green Wind Energy A/S. Redegørelse om forløb omkring prospekt og emission Processen omkring udarbejdelse af prospekt forløber planmæssigt. Prospektet forventes godkendt og offentliggjort den 19. august 2008. I henhold til fondsbørsmeddelelse nr. 135 (referat af ekstraordinær generalforsamling) bemyndigede generalforsamlingen den 25. juni 2008 bestyrelsen til at gennemføre en rettet kontant emission på op til 70.000.000 stk. aktier af DKK 1 kr. pr. stk. I henhold til samme fondsbørsmeddelelse blev bestyrelsen ligeledes bemyndiget til at gennemføre en rettet emission på 250.000.000 stk. aktier af DKK 1 kr. pr. stk. i forbindelse med Selskabets køb af alle aktier i Green Wind A/S. Det forventes, at de nye aktier kommer i handlen den 29. august 2008, hvorefter antallet af aktier i handlen vil stige fra de nuværende 4.360.000 stk., op til 324.360.000. For yderligere oplysninger: Green Wind Energy A/S Frank Buch-Andersen Adm. direktør Tlf. 4485 2210 Green Wind Energy A/S, Hovedgaden 8, 1 DK-3460 Birkerød ⋅ Tlf. +45 4485 2210 ⋅Fax +4544 851810 CVRnr. 05 11 D -ww- ⋅E-mail:info@greenwindenergy.dk .gr- enw- nde- erg- .dk
Redegørelse om forløb omkring prospekt og emission
| Source: Green Wind Energy A/S