Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 Postboks 1040 1007 København K Fondsbørsmeddelelse nr. 8/2008 Aalborg, den 25. august 2008 KapitalPleje A/S - delårsrapport for 1. halvår 2008 Vedlagt fremsendes delårsrapport for 1. halvår 2008 for KapitalPleje A/S, hvoraf følgende hovedpunk-ter kan nævnes: KapitalPleje A/S opnåede i 1. halvår 2008 et resultat på -134,2 mio. kr. før driftsomkostninger og skat. Nettoresultatet blev -136,9 mio. kr., svarende til en forrentning efter skat på -18,7 pct. af egenkapitalen. Resultatet i 1. halvår 2008 er utilfredsstillende, men skal ses i lyset af udvidelsen af kredit-spændene og de store kursfald på de finansielle markeder. Aktieporteføljen har igennem 1. halvår 2008 været afdækket ved anvendelse af finansielle in-strumenter, som har bidraget positivt. Samlet har aktivklassen aktier således bidraget med et nul resultat i 1. halvår 2008, hvilket isoleret set er tilfredsstillende. Derimod har disponeringer i renteprodukter været hovedårsagen til det samlede negative resultat for 1. halvår 2008. Forventningerne for hele år 2008 var et resultat på 60 til 120 mio. kr. før driftsomkostninger og skat, svarende til en forrentning på ca. 12 pct. af den gennemsnitlige egenkapital. I forbin-delse med 1. kvartalsrapporten 2008 blev det forventede årsresultat nedjusteret til 0 til 60 mio. kr. før driftsomkostninger og skat. Som konsekvens af det negative resultat for hele 1. halvår 2008, samt den forløbne del af 3. kvartal 2008, nedjusteres forventningerne til årsresultatet til -80 til -130 mio. kr. før driftsomkostninger og skat. For yderligere oplysninger henvises til direktør Henrik Bærtelsen på tlf. 96 34 42 03. Med venlig hilsen KapitalPleje A/S Knud Wæde Hansen Henrik Bærtelsen Bestyrelsesformand Direktør
Halvårsrapport 2008
| Source: KapitalPleje A/S