Til OMX Den Nordiske Børs København Birkerød, den 27. august 2008 Fondsbørsmeddelelse nr. 139/2008 fra Green Wind Energy A/S Resultat af rettet emission Bestyrelsen i Green Wind Energy A/S skal herved oplyse, at den rettede emission, hvor tegningsperioden udløber den 28. august 2008 kl. 17.00, vil blive fuldtegnet med 70 mio. nye aktier, idet selskabet allerede nu har modtaget bekræftende tegning af samtlige aktier. De 70 mio. nye aktier forventes endeligt registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. september 2008 samtidig med registreringen af 250 mio. stk. nye aktier, der udstedes i forbindelse med erhvervelsen af hele aktiekapitalen i Green Wind A/S. De nye aktier forventes fortsat optaget til handel på OMX Den Nordiske Børs København den 3. september 2008. ”Det glæder mig, at Green Wind Energy er modtaget så positivt af investorerne og at den udmeldte rettede emission er blevet fuldtegnet. Vi har i den forbindelse fået yderligere godt 100 nye aktionærer, hvilket er meget positivt. Emissionen og vores nye børsplatform er endnu et skridt i retning af at opfylde Green Wind Energy's overordnede målsætning om, at blive et af landets største energiselskaber med 100% fokus på vedvarende energi”, udtaler adm. direktør Frank Buch-Andersen. De af bestyrelsen tidligere udmeldte forventninger til regnskabsåret 2008/09 om et resultat før skat på DKK 15-20 mio. påvirkes ikke af gennemførelsen af kapitalforhøjelsen. For yderligere oplysninger: Green Wind Energy A/S Frank Buch-Andersen Adm. direktør Green Wind Energy A/S, Kalvebod Brygge 47, 5, DK-1560 København K ⋅ Tlf. +45 44 85 22 10 ⋅ Fax +45 44 85 18 10 CVR nr. 43 05 92 11 ⋅ D -www.greenwindenergy.dk ⋅ E-mail: info@greenwindenergy.dk
Emissionen er bekræftet fuldtegnet
| Source: Green Wind Energy A/S