15. september 2008 Ekstraordinær generalforsamling Som følge af den forsatte turbulens på kapitalmarkederne, foreslår Bestyrelsen at indløsning af foreningsbeviser suspenderes i op til et år. Vedtægtsforslag og dagsorden er vedlagt denne selskabsmeddelelse. Baggrunden Capee's investeringsproces har udvist en høj grad af robusthed, som også understreges af de positive forventninger til årets resultat, meddelt d.d. i selskabsmeddelelse no. 9. Capee er i dag fuldt investeret i ejendomme, men eventuelle krav om store indløsninger kræver likviditet, som primært skal tilvejebringes ved frasalg af ejendomme. Uroen i finansmarkederne kan betyde, at der ikke kan opnås optimale salgspriser. Det kan skade det langsigtede afkastgrundlag for alle foreningens medlemmer. Capee's ejendomsportefølje er som tidligere oplyst: udlejet 99 % med stabile lejere på meget lange lejekontrakter - typisk 10 år eller mere. Finansieringen er sikret med en fast lav rente i 10 år eller længere. Med venlig hilsen Teddy Jacobsen Bestyrelsesformand For yderligere information kontakt venligst: Bestyrelsesformand Teddy jacobsen: +45 4050 3062, info@capee.dk Eller Direktør Michael Secher, Capinordic Property Management: +45 2515 6000, info@capee.dk
Selskabsmeddelelse nr. 10 2008
| Source: Foreningen Europæiske Ejendom