Capee opnåede et resultat før eventuel udlodning på 62.402 t.DKK. Medlemmernes formue udgør nu i alt 466.688 t.DKK. Capees indre værdi pr. bevis er kurs 112,21, sammenholdt med kurs indre værdi 99,51 pr. 30.06.07, hvilket giver en stigning på 12,76 % pr. foreningsbevis. Det positive årsresultat, er hovedsagligt drevet af betydelige million gevinster på såvel dagsværdiregulering af gæld som følge af fast rente som rentesikringsaftaler samt indtjening fra Clarice-porteføljen. Capees samlede ejendomslån udgør en dagsværdi på 1.498.210 t.DKK. som er fast forrentede eller rentesikrede i 10 år eller mere på lave renteniveauer. Det stigende renteniveau i euromarkedet, betyder således, at kursværdien af restgælden på disse ejendomslån er faldet markant i indeværende regnskabsår. Ejendomsporteføljen tæller i dag 90 ejendomme i Italien og Tyskland, med en værdi på 1.990.042 t.Dkk. Denne ejendomsportefølje har en gennemsnitlig tomgang på mindre end 1 %. Hovedparten er udlejet i 13 år eller mere til solide lejere. Opgørelsen af markedsværdien af ejendomsporteføljen pr. 30. juni 2008, er sket i samarbejde med selskabet CB Richard Ellis i Italien og Tyskland. CB Richard Ellis hører til blandt verdens største erhvervsmæglere og valuarer. Med baggrund i det positive årsresultat samt de tilstedeværende værdier i Koncernen er det Capees mål at overtage yderligere attraktive erhvervsejendomme, der lever op til de grundlæggende investeringskriterier i Capee, som overordnet set er: 1) Ejendomme af en vis størrelse og med en fornuftig forrentning 2) Ejendomme med en god beliggenhed 3) Ejendomme med en lejekontrakt af længere varighed med en god lejerbonitet.
Capee Årsrapport 2007/08
| Source: Foreningen Europæiske Ejendom