3. kvartal 2008


Resumé for 3. kvartal 2008
Delårsrapport 3/2008 pr. 30. september 2008 for perioden 1. januar-30.
september 2008. 

Bestyrelsen for Renewagy A/S har den 28. november 2008 godkendt delårsrapporten.

For 3. kvartal kan Renewagy A/S berette, at:

- Koncernen har realiseret sine budgetter for 3. kvartal 2008

- Koncernens resultat før skat pr. 30. september 2008 udgør et overskud på DKK
7,4 mio. 

- Koncernen fastholder de tidligere udmeldte forventninger om et positivt
resultat før skat i nivevauet DKK 0-5 mio. Årsagen til at forventningerne for
årets resultat fastholdes skyldes, at fjerde kvartal er kendetegnet ved lav
produktion som følge af sæsonudsving 

- Koncernens samlede installerede produktionskapacitet udgør pr. balancedagen
21,3 MWp, pr. dags dato 28,8 MWp og forventes ved årets udgang at udgøre mellem
50-60 MWp 

- Samtlige af Koncernens idriftsatte parker har fra idriftsættelse til
balancedagen realiseret en produktion, der ligger over budget og overholder
Koncernens investeringskriterier med et afkast på mere end 15 % 

- Koncernen har igangværende projekter svarende til 19,4 MWp under opførelse

- Koncernen har i de første ni måneder af 2008 realiseret en nettoomsætning på
DKK 45,4 mio. Koncernen forventer for hele 2008 en omsætning i niveauet DKK
55-60 mio., hvilket er mindre end det tidligere udmeldte niveau på DKK 65-75
mio. Årsagen til det forventede lavere aktivitetsniveau skyldes turbulensen på
de finansielle markeder som i nogen omfang har besværliggjort finansieringen
for developerne og således forsinket turnkey overdragelsen 

- Som følge af de forsinkede turnkey overdragelser har Koncernen haft et lavere
kapitalbehov. Det lavere kapitalbehov og erkendelsen af, at ny egenkapital til
de aktuelle markedspriser vil medføre en uforholdsmæssig stor udvanding for de
nuværende aktionærer, har betydet, at Koncernen har fravalgt at attrahere ny
kapital 

- Koncernen har efter statusdagen indgået aftale om fusion med Colexon Energy
AG. Det forventes at bytteforholdet vil ligge i et interval svarende til, at
Renewagy A/S' værdiansættelse er faktor 2½-3 gange større end Colexon Energy
AG's. Fusionen forventes gennemført indenfor en periode på seks måneder 

Med venlig hilsen

Tom Larsen
Økonomidirektør/Group CFO

Kontaktperson:
Økonomidirektør/Group CFO Tom Larsen
Tlf: +45 2030 5961
  

Pièces jointes

kvartalsrapport 3-2008 ver 20.pdf