Hovedpunkter, 2009
Statsgæld:
Statslige overskud stort set hvert år siden 1997 har reduceret statsgælden
betydeligt, og ved udgangen af 2008 ventes statsgælden at være 204 mia.kr.,
svarende til 12 pct. af BNP.
Finansministeriet venter større statslige lånebehov i de kommende år bl.a. som
følge af udsigt til lavere økonomisk vækst. Ifølge Finansministeriets
fremskrivninger til 2015 er der udsigt til beherskede stigninger i statsgælden.
I 2015 ventes statsgælden at udgøre ca. 260 mia.kr., svarende til en uændret
gældsandel af BNP på 12 pct.
Lånebehov i 2009:
Den finansielle og økonomiske udvikling medfører, at estimatet for statens
lånebehov i 2009 er behæftet med større usikkerhed end normalt.
Skønnet på statens budgetsaldo er tæt på nul i 2009, og det forventede lånebehov
er ca. 60 mia.kr., jf. Budgetoversigt 4, december 2008.
Det indenlandske lånebehov er som udgangspunkt opgjort til 40 mia.kr. og det
udenlandske lånebehov ca. 20 mia.kr.
Låntagning i 2009:
Statsgældsforvaltningen lægger vægt på, at kommunikation om statens låntagning
er entydig og transparent. Fortsat høj usikkerhed på de finansielle markeder
medfører, at der kan opstå situationer, som kræver større grad af fleksibilitet
i udstedelsesstrategien.
Det er hensigten i 1. kvartal 2009 at åbne et nyt 10-årigt udstedelsespapir med
udløb i 2019, og udstedelser i papiret vil dække hovedparten af det indenlandske
lånebehov.
Finansieringen af det udenlandske lånebehov vil som udgangspunkt foretages via
optagelse af udenlandske lån med sluteksponering i euro.
Udsigt for statens finanser
Den internationale finansielle krise har medført, at den forventede økonomiske
vækst i Danmark er blevet nedjusteret. På den baggrund venter Finansministeriet
i de kommende år, efter mere end 10 år med statslige overskud, en svagere
udvikling i statens finanser, og i 2010 er der udsigt til et underskud, jf.
Budgetoversigt 4, december 2008.
Statslige overskud stort set hvert år siden 1997 har reduceret statsgælden
betydeligt. Fra et niveau på 601 mia.kr. i 1997 ventes statsgælden ved udgangen
af 2008 at udgøre 204 mia.kr. Målt i forhold til BNP er statsgælden faldet fra
55 pct. til 12 pct. af BNP.
Udsigten til statslige underskud øger statsgælden, men prognoserne viser, at der
er tale om beherskede stigninger, jf. Danmarks Konvergensprogram 2008.
Statsgælden er fortsat på et lavt niveau sammenlignet med de fleste andre lande.
Indenlandsk og udenlandsk lånebehov i 2009
Den finansielle og økonomiske udvikling medfører, at skønnet for statens
lånebehov i 2009 er mere usikkert end normalt. Finansministeriet venter i 2009,
at der stort set vil være balance på statens budget. På den baggrund er
lånebehovet opgjort til ca. 60 mia.kr., jf. Budgetoversigt 4, december 2008.
Lånebehovet forventes dækket ved:
Indenlandske udstedelse for ca. 40 mia.kr.
Udenlandsk udstedelse for ca. 20 mia.kr.
Strategi for låntagning i 2009
Ved indgangen til 2009 er der fortsat høj usikkerhed på de finansielle markeder.
Statslige overskud stort set hvert år siden 1997 har givet flere frihedsgrader i
tilrettelæggelsen af statens låntagning. I lighed med 2008 kan der opstå
situationer, som kræver fleksibilitet i udstedelsesstrategien. Som udgangspunkt
er udstedelsesstrategien fastlagt som følger:
Indenlandsk låntagning
Statens indenlandske lånebehov vil primært blive finansieret ved udstedelser i
det 10-årige løbetidssegment. I 1. kvartal 2009 er det hensigten, at der åbnes
en ny 10-årig statsobligation, der ventes opbygget over de kommende år til et
endeligt udestående på omkring 50 mia.kr. Det 10-årige løbetidssegment anses
internationalt for at være et af de vigtigste blandt andet for at tiltrække
internationale investorer. Derudover vil der fortsat blive udstedt i 4 pct.
stående lån 2010, da investorer i 2008 har vist stor interesse for køb af
statspapirer med kortere løbetid.
I 2008 har der været stor interesse fra institutionelle investorer for køb af
4,5 pct. stående lån 2039, og papiret har i løbet af kort tid fået et udestående
på omkring 87 mia.kr. I 2009 vil der kunne foretages udstedelser i det 30-årige
segment i det omfang, der viser sig investorinteresse. Det er hensigten, at
papiret får en størrelse på omkring 90 mia.kr.
Endelig kan der udstedes i de øvrige statspapirer af typen stående lån.
De primære indenlandske låneviftepapirer i 2009 er følgende:
2-årigt segment: 4 pct. stående lån 2010
10-årigt segment: 4 pct. stående lån 2017, som forventes afløst af 4 pct.
stående lån 2019 i 1. kvartal 2009
30-årigt segment: 4,5 pct. stående lån 2039.
Udenlandsk låntagning
Den statslige låntagning i fremmed valuta er optaget af hensyn til
valutareserven. Finansieringen af det udenlandske lånebehov foretages som
udgangspunkt via optagelse af udenlandske lån med sluteksponering i euro. Hvis
likviditeten i valutaswapmarkedet mellem kroner og euro forbedres, vil der også
kunne anvendes valutaswaps ved finansieringen af det udenlandske lånebehov.
Opkøb og investeringspolitik for statens fonde
Opkøb
Staten foretager opkøb i alle statspapirer, dog som udgangspunkt ikke i de
primære låneviftepapirer. Opkøb anvendes i det omfang, at de kan foretages til
fair markedspriser, fx når der sammenlignes med niveauer for udstedelse i de
primære låneviftepapirer. Behovet for opkøb vil løbende blive vurderet for at
sikre et velfungerende marked for handel med statspapirer.
Forvaltning af midlerne i statens fonde
Bestyrelsen af Den Sociale Pensionsfonds (DSPs) midler varetages af et udvalg
med repræsentanter fra Finansministeriet, Velfærdsministeriet og
Statsgældsforvaltningen i Danmarks Nationalbank. Den daglige forvaltning af DSPs
midler varetages af Statsgældsforvaltningen. I henhold til reglement investerer
DSP i børsnoterede obligationer. Der tilstræbes en god forrentning af DSPs
aktiver under hensyntagen til de samlede statsfinansielle konsekvenser af DSPs
dispositioner.
Midlerne i de øvrige statslige fonde (Højteknologifonden og Forebyggelsesfonden)
placeres i danske statsobligationer.
Handel og udstedelse af statspapirer
Primary dealerne i danske statspapirer har besluttet, at market making i danske
statspapirer i 2009 foregår på MTSDenmark. Beslutningen blev truffet ved
henvisning til turbulens på de finansielle markeder, og at der er risiko for, at
market making på flere platforme vil reducere likviditeten. Endvidere vurderede
primary dealerne, at det danske statspapirmarked ikke er stort nok til at
understøtte market making på mere end én platform. De valgte handelsplatforme
bliver løbende evalueret, og primary dealerne vil i slutningen af hvert år
beslutte sig for valget af platforme for det efterfølgende år.
Danske statsobligationer udstedes primært ved åbningsauktioner og via tapsalg
til gældende markedspriser til statens primary dealere, jf. tabel 1.
--------------------------------------------------------------------------------
| Markedsdeltagere i danske statsobligationer | Tabel 1 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Primary dealer | | Market taker1 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Barclays | | Arbejdernes Landsbank |
--------------------------------------------------------------------------------
| Danske Bank | | BNP Paribas |
--------------------------------------------------------------------------------
| Fionia Bank | | Citigroup |
--------------------------------------------------------------------------------
| JP Morgan | | Deutsche Bank |
--------------------------------------------------------------------------------
| Morgan Stanley | | Dresdner Bank |
--------------------------------------------------------------------------------
| Nordea | | DZ Bank AG |
--------------------------------------------------------------------------------
| Nykredit Bank | | Fortis Bank |
--------------------------------------------------------------------------------
| SE Banken | | Jyske Bank |
--------------------------------------------------------------------------------
| Sydbank | | Merrill Lynch |
--------------------------------------------------------------------------------
| | | Royal Bank of Scotland |
--------------------------------------------------------------------------------
| | | Svenska Handelsbanken |
--------------------------------------------------------------------------------
| En market taker kan handle på priser stillet af primary dealerne, men har |
| ikke selv mulighed for at stille priser. |
--------------------------------------------------------------------------------
Primary dealerne understøtter likviditeten ved at stille to-vejspriser i danske
statspapirer. Primary dealerne har adgang til at købe og sælge statspapirer med
staten som modpart og har adgang til statens og Den Sociale Pensionsfonds (DSPs)
værdipapirudlånsordninger.
Kravene til market making er i flere omgange justeret i 2008. På trods af uroen
er der stillet handlebare priser i danske statspapirer inden for markedskonforme
bid-offer spænd og dybde, jf. tabel 2.
--------------------------------------------------------------------------------
| Gennemsnitlig spænd og dybde i Danske benchmarkpapirer, 2008 | Tabel 2 |
--------------------------------------------------------------------------------
| | 2-årig | 5-årig | 10-årig |
--------------------------------------------------------------------------------
| Bid offer-spænd (ticks) | 11 | 13 | 15 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Dybde (mio.kr.) | 120 | 66 | 65 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Kilde: MTSDenmark. |
--------------------------------------------------------------------------------
I samarbejde med statens primary dealere er det hensigten, at prisstillelsen i
danske statspapirer løbende tilpasses med henblik på at sikre god likviditet i
det danske statspapirmarked. I starten af 2009 er der krav om prisstillelse i
statens benchmarkpapirer, men derudover foretager primary dealerne market making
i de øvrige papirer på frivillig basis ("Best effort"), jf. tabel 3.
--------------------------------------------------------------------------------
| Market makinG, Dec 2008 | Tabel 3 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Enhed | Nominelt | Værdipap | Market making | Market |
| | udeståen | ir-udlån | forpligtelse | making |
| | de, | sordning | på | forpligte |
| | mio.kr.1 | 2 | MTSDenmark, | lse på |
| | | | maks. spænd, | MTSDenmar |
| | | | ticks3 | k, |
| | | | | min. |
| | | | | dybde, |
| | | | | mio.kr. |
--------------------------------------------------------------------------------
| Benchmarkpapirer | | | | |
--------------------------------------------------------------------------------
| 4 pct. 2010 | 51.080 | Staten | 40 | 40 |
--------------------------------------------------------------------------------
| 5 pct. 2013 | 74.180 | DSP | 40 | 20 |
--------------------------------------------------------------------------------
| 4 pct. 2017 | 52.275 | Staten | 40 | 25 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Øvrige papirer | | | | |
--------------------------------------------------------------------------------
| 6 pct. 2009 | 53.610 | DSP | Best effort | Best |
| | | | | effort |
--------------------------------------------------------------------------------
| 6 pct. 2011 | 60.500 | DSP | Best effort | Best |
| | | | | effort |
--------------------------------------------------------------------------------
| 4 pct. 2015 | 57.260 | DSP | Best effort | Best |
| | | | | effort |
--------------------------------------------------------------------------------
| 7 pct. 2024 | 24.431 | DSP | Best effort | Best |
| | | | | effort |
--------------------------------------------------------------------------------
| 4,5 pct. 2039 | 87.600 | Staten | Best effort | Best |
| | | | | effort |
--------------------------------------------------------------------------------
| 1 Valør 18. december 2008. |
| 2 Betingelserne for værdipapirudlån er specificeret i Vilkår for statens og |
| Den Sociale Pensionsfonds værdipapirudlånsordninger, der er tilgængelig på |
| www. statsgaeld.dk. |
| 3 1 tick svarer til 0,01 kurspoint. |
--------------------------------------------------------------------------------
Danske statspapirer omsættes derudover på en række elektroniske handelsplatforme
som fx Bloomberg, BondVision, ICAP/BrokerTec, OMX-Nasdaq og TradeWeb.
Statens rating
Den indenlandske og udenlandske gæld har den højeste rating hos Standard &
Poor's (AAA), Fitch Ratings (AAA) og Moody's (Aaa). Standard & Poor's, Fitch
Ratings og Moody's bekræftede i henholdsvis september 2008, december 2007 og
april 2008 statens rating med uforandret stabil udsigt.
Rapporter og information om ratings af danske statspapirer er tilgængelig på
websteder hos henholdsvis Standard & Poor's (www.standardandpoors.com), Fitch
Ratings (www.fitchratings.com) og Moody's (www.moodys.com).Rapporter fra
Standard & Poor's og Moody's er tilgængelige via www.statsgaeld.dk.
Information
Statsgældspolitikken er en halvårlig meddelelse fra Statsgældsforvaltningen i
Danmarks Nationalbank. Meddelelsen indeholder information om de anvendte mål og
strategier ved forvaltning af statens gæld. Denne meddelelse er offentliggjort
den 18. december 2008.
Meddelelsen er et supplement til den årlige publikation Statens låntagning og
gæld (SLOG), som giver en mere grundlæggende forståelse af statsgældspolitikken.
I publikationen beskrives udviklingstendenser inden for året, og der gives en
afrapportering om nye emneområder. Statens låntagning og gæld 2007 blev
offentliggjort i februar 2008 på både dansk og engelsk.
Yderligere information om statsgæld kan fås på Statsgældsforvaltningens websted,
www.statsgaeld.dk. Hvis der foretages registrering under nyhedsservice, modtages
automatisk e-mails, når der er ny information om statens låntagning og gæld.
Henvendelse om meddelelsen bedes rettet til Ove Sten Jensen på telefon +45 3363
6102 eller e-mail governmentdebt@nationalbanken.dk.