Den positive udvikling i Ambu er fortsat i 1. kvartal 2008/09, og den samlede omsætning steg med 11%. Væksten er bredt funderet på produkter og geografiske markeder. Ambu har endnu ikke oplevet nogen mærkbar effekt af opbremsningen i økonomien. Resultatet af primær drift blev på 15,3 mio. kr. mod 16,4 mio. kr. sidste år. Der er i 1. kvartal afholdt ekstraordinære omkostninger til organisatoriske tilpasninger på ca. 2 mio. kr. Siden efteråret 2008 har Ambu haft særligt fokus på lancering af flere produkter, intensivering af salgsindsatsen, strømlining af virksomheden og tilkøb af produkter eller virksomheder. Forventningerne til omsætning og resultat i 2008/09 er uændrede i forhold til det tidligere udmeldte.