HOVEDPUNKTER:
• En gennemgang og ajourført værdiregulering af selskabets aktiver
betyder, at bestyrelsen nedjusterer forventningerne til resultatet for
2008 til DKK -260 mio.
• Egenkapitalen udgør herefter DKK 1.043 mio., mens selskabets
egenfinansieringsgrad (egenkapital og udskudt skat) p.t. kan opgøres
til 25% (fast målsætning: 30%).
• Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der i 2008 ikke
udbetales udbytte.
• Bestyrelsen forventer på nuværende tidspunkt et nul-resultat for 2009 -
før værdireguleringer og avancer ved salg af ejendomme.
• Det strategiskifte som bestyrelsen fastlagde i slutningen af 2008, er
nu udmøntet i en konkret handlingsplan, som er under implementering,
og som nyder opbakning fra selskabets finansielle samarbejdspartnere.
Værdiregulering reducerer resultat for 2008 - Implementering af ny strategi forløber tilfredsstillende
| Source: Park Street A/S