Meddelelse nr. 01/2009 Til NASDAQ OMX Copenhagen København, 25. marts 2009 Forventet likvidationsprovenu På selskabets ekstraordinære generalforsamling afholdt den 11. december 2008 blev det besluttet, at lade Curalogic A/S træde i solvent likvidation. Den 12. december 2008 startede en proklamaperiode på 3 måneder, som således udløb den 12. marts 2008. Efter udløb af proklamaperioden og på baggrund af det netop gennemførte salg af selskabets aktiver og de foreløbige forventninger til årets resultat for 2008 er det på nuværende tidspunkt likvidators forventning, at der ved en likvidation ultimo april 2009 vil være et likvidationsprovenu på ca. DKK 284 mio., svarende til et likvidationsprovenu på ca. DKK 4,75 pr. aktie. Det understreges, at der er tale om en foreløbig opgørelse baseret på et urevideret grundlag, og estimatet kan derfor afvige fra det endelige likvidationsprovenu, der vil blive opgjort, når likvidationsregnskabet foreligger, forventeligt i begyndelsen af april 2009. Likvidator forventer at indkalde til generalforsamling, der afholdes torsdag den 23. april 2009, hvor forslaget om endelig gennemførelse af likvidation og godkendelse af likvidationsregnskab vil være til behandling. Med venlig hilsen Curalogic A/S i likvidation For yderligere oplysninger, kontakt venligst: Advokat Tomas Haagen Jensen, Likvidator Tlf. +45 33 41 41 92 Økonomidirektør Helle Busck Fensvig Tlf. +45 99 99 24 03 Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn om selskabets fremtidige økonomiske udvikling og resultater og andre udsagn, som ikke er historiske kendsgerninger. Sådanne udsagn er baseret på forudsætninger og forventninger, som efter selskabets overbevisning er rimelige på nuværende tidspunkt, men som senere kan vise sig at være fejlagtige. Curalogic A/S i likvidation • c/o Gorrissen Federspiel Kierkegaard, H.C. Andersens Boulevard 12, 1553 København V, Tlf. 99 99 24 00 • Fax 99 99 24 24 • www.curalogic.dk • CVR nr. 27 97 06 05