Den fulde ordlyd af meddelelsen samt årsrapporten for 2008 er vedhæftet denne meddelelse. For første gang aflægges årsrapporten i konsolideret form for hele koncernen. Der er i årsrapporten udarbejdet sammenligelige tal for koncernen for 2007. Selskabet har i det forløbne år realiseret en vækst i omsætningen for moderselskabet på ca. 20%, hvilket anses for tilfredsstillende. Det økonomiske resultat af årets aktiviteter for koncernen viser et underskud på ca. DKK 3,28 mio. mod et underskud i 2007 på ca. DKK 4,70 mio. Til trods for fremgangen i resultatet og den i øvrigt tilfredsstillende udviklingen i aktivitetsniveauet finder ledelsen stadig årets resultat for utilfredsstillende. Likviditet og kapitalberedskab Moderselskabet har i løbet af 2008 oplevet en væsentlig forbedring i likviditeten. Underskuddet fra den løbende drift har naturligvis påvirket selskabets likviditet negativt, men en markant nedbringelse af selskabets tilgodehavender betyder, at likviditeten er blevet forbedret. Ultimo 2008 havde moderselskabet en soliditetsgrad på ca. 80% samt likvide reserver på ca. tkr. 14.349. Ultimo 2008 havde koncernen en soliditetsgrad på ca. 69% samt likvide reserver på ca. tkr. 15.139. Det er ledelsens opfattelse, at koncernens likviditet og kapitalberedskab er fuldt ud tilstrækkeligt til at gennemføre de løbende aktiviteter samt den planlagte ekspansion. For yderligere information kontakt venligst: Administrerende direktør Thomas Nistrup på telefon 20 15 78 18. Danske Lægers Vaccinations Services godkendte rådgiver er: Schrøder Partners Kongevejen 153, DK 2830 Virum E-mail: gm@schroderpartners.dk Telefon: 43 58 33 00
Danske Lægers Vaccinations Service A/S (DLVS) årsrapport 2008
| Source: European Lifecare Group A/S