Meddelelse nr. 04/2009 Til NASDAQ OMX Copenhagen København, 6. april 2009 Likvidationsregnskab pr. 20. marts 2009 På selskabets ekstraordinære generalforsamling den 11. december 2008 blev det besluttet, at lade Curalogic A/S træde i solvent likvidation. Selskabet afholder generalforsamling den 23. april 2009, hvor godkendelse af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2008 og godkendelse af likvidationsregnskab pr. 20. marts 2009 vil være på dagsordenen. Det er likvidators forventning, at likvidationen af selskabet vil kunne vedtages endeligt på generalforsamlingen den 23. april 2009. Likvidationen forventes at ske med 20. marts 2009 som regnskabsmæssig skæringsdato. Likvidationsprovenuet forventes at udgøre DKK 4,75 pr. aktie à nominelt DKK 0,50, hvilket er i overensstemmelse med det udmeldte foreløbige estimat, jf. selskabets seneste meddelelse af 31. marts 2009 samt meddelelse af 25. marts 2009. Likvidationsregnskab pr. 20. marts 2009 udsendes i forbindelse med indkaldelsen til generalforsamlingen den 23. april 2009. Curalogic A/S i likvidation For yderligere oplysninger, kontakt venligst: Advokat Tomas Haagen Jensen, Likvidator Tlf. +45 33 41 41 92 Økonomidirektør Helle Busck Fensvig Tlf. +45 99 99 24 03