NASDAQ OMX København Meddelelse nr. 11/2009 Ekstrakt fra referat af generalforsamling Onsdag den 29. april 2009, kl. 15.00, afholdtes ordinær generalforsamling i Maconomy A/S, på selskabets adresse, Vordingborggade 18-22, 2100 København Ø. Generalforsamlingen var indvarslet med følgende dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 2. Fremlæggelse af selskabets reviderede årsrapport og koncernårsrapport til godkendelse. 3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. 4. Valg af medlemmer til bestyrelsen. 5. Valg af revisor. 6. Forslag fra bestyrelsen: a. Bemyndigelse til, at selskabets bestyrelse i tiden indtil næste ordinære generalforsamling kan lade selskabet erhverve egne aktier inden for 10 % af aktiekapitalen, jf. aktieselskabslovens § 48 til en maksimal og minimum anskaffelseskurs svarende til børskursen med tillæg af 10 %. Der foreslås samtidig udarbejdet de fornødne konsekvensrettelser af selskabets vedtægter. b. Bemyndigelse til, at selskabets bestyrelse i en periode på fem år at regne fra den 29. april 2009 kan forhøje selskabets aktiekapital med fortegningsret for de eksisterende aktionærer, jf. aktieselskabslovens § 37 med op til kr. 10 mio. mod kontant betaling til markedskurs. Der foreslås samtidig udarbejdet de fornødne konsekvensrettelser af selskabets vedtægter. c. Ændring af vedtægternes § 5.1 og § 6.1.1 i vedtægternes bilag 4 som konsekvens af Aktiebog Danmark A/S' navneændring til I-nvestor Danmark A/S. d. Ændring af vedtægternes § 6 og § 6.1.1 i vedtægternes bilag 4 som konsekvens af Værdipapircentralen A/S' navneændring til VP Securities A/S. e. Ændring af vedtægternes § 9.2 ved ændring af de oplysninger, som aktionærerne skal give ved rekvirering af adgangskort til selskabets generalforsamlinger. f. Ændring af vedtægternes § 11.1 ved indsættelse af en henvisning til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. g. Diverse ændringer af vedtægternes §§ 7.4, 20, 21 og 22, herunder sletning af vedtægternes nuværende § 20 og ændring af henvisning i og nummerering af vedtægternes nuværende §§ 7.4 §§ 21 og 22. 7. Eventuelle forslag fra aktionærerne. 8. Eventuelt. - 0 - Ad. 1 - Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning. Ad. 2 - Fremlæggelse af selskabets reviderede årsrapport og koncernårsregnskab til godkendelse Godkendelse af selskabets reviderede årsrapport og koncernårsrapport blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmer. Ad. 3 - Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport Forslaget om overførsel af årets resultat efter skat, et overskud på DKK 0,2 mio. til næste regnskabsår blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmer. Ad. 4 - Valg af medlemmer til bestyrelsen Forslag om genvalg af Thomas David Hartwig, John Andersen og Jens Christian Lorenzen og nyvalg af Henrik Schimming til selskabets bestyrelse blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmer. Det blev taget til efterretning, at Carsten Elvers den 25. marts 2009 er blevet genvalgt, og Kell Møller er blevet nyvalgt som bestyrelsesrepræsentanter for medarbejderne, samt at henholdsvis Søren B. Larsen og Jan Jensen den samme dato er blevet valgt som suppleanter for henholdsvis Ib Carsten Elvers og Kell Møller. Ad. 5 - Valg af revisor Forslaget om genvalg af PricewaterhouseCoopers Statsautoriserede Revisionsaktieselskab som selskabets revisor blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmer. Ad. 6 - Forslag fra bestyrelsen Samtlige forslag blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmer. Ad. 7 - Eventuelle forslag fra aktionærerne Der var ingen emner til behandling. Ad. 8 - Eventuelt Der var ingen emner til behandling. Som referent og dirigent: Niels Chr. Ellegaard Advokat, Plesner Yderligere information vedrørende meddelelsen: Hugo Dorph, CEO, tlf. +45 35 27 24 24, email: hdo@maconomy.com Klaus Juhl Wulff, CFO, tlf. +45 35 27 23 67, email: kjw@maconomy.com