Offentliggjort til NASDAQ OMX Copenhagen via Company News Service den 30. april 2009 Referat fra ordinær generalforsamling den 30. april 2009. 1. Valg af dirigent. Til dirigent valgtes Klaus T. W. Lund. Dirigenten konstaterede, at den samlede aktiekapital var repræsenteret og med gene-ralforsamlingens tilslutning, at generalforsamlingen var beslutningsdygtig, og at ingen havde indvendinger mod generalforsamlingens lovlighed. 2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. Koncernens resultatopgørelse udviser et resultat på DKK -157,5 mio. (2006/07: DKK -6,5 mio.) og koncernens balance pr. 31. december 2008 udviser en egenkapital på DKK -146,6 mio. (2006/07: DKK 3,8 mio.). Periodens resultat er påvirket af værdire-guleringer på investeringsejendomme, gæld og derivater på netto DKK -180,2 mio. (2006/07: DKK -54,6 mio.), samt kursregulering på gælden til det danske modersel-skab på DKK -68 mio. som følge af en svækkelse af den svenske krone. Periodens re-sultat før værdireguleringer på investeringsejendomme, gæld og derivater, netto og skat udgør et underskud på DKK -18,1 mio., hvilket er lavere end forventet (2006/07: DKK 37,7 mio.) som følge af ovennævnte kursregulering. Bestyrelsen betragter årets resultat før skat for utilfredsstillende. Den af selskabet fremlagte restruktureringsplan er fremlagt på et nyt obligations¬ejermøde. På mødet var repræsenteret 76,8% af de udstedte obligationer. De af udsteder foreslåede ændringer af obligationsvilkårene blev enstemmigt vedtaget. Der henvises til Executive Summary offentliggjort som fondsbørsmeddelelse nr. 40 den 29. april 2009. 3. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse. Den reviderede årsrapport blev fremlagt og godkendt enstemmigt og med samtlige stemmer. 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. Bestyrelsen foreslog, at årets resultat overføres til næste regnskabsår. Forslaget blev vedtaget enstemmigt og med samtlige stemmer. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen. Hele bestyrelsen var på valg. Gunnar Már Petersen (formand), Michael Sheikh og Klaus T. W. Lund blev alle genvalgt. 6. Valg af revisor. Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt enstemmigt. 7. Ændring af vedtægter Generalforsamlingen godkendte enstemmigt og med samtlige stemmer den foreslåede ændring af hjemstedskommune og den hermed forbundne ændring af vedtægterne. 8. Eventuelt. Ingen ønskede ordet. Generalforsamlingen hævet. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Company Secretary Klaus T. W. Lund på telefon 3378 4000.