First North meddelelse nr. 78/30. april 2009 Virum den 30. april 2009 Til aktionærerne i NanoCover A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Forløb af NanoCover A/S' ordinære generalforsamling, torsdag den 30. april 2009. 1. Valgt af dirigent Advokat Klaus H. Lindblad blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig i overensstemmelse med dagsordenen. 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning samt årsberetning til godkendelse 4. Redegørelse for selskabets økonomiske stilling i henhold til aktieselskabslovens § 69a, idet selskabet har tabt over halvdelen af sin aktiekapital 5. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport Punkt 2-5 blev behandlet under ét. Selskabets årsrapport blev godkendt, ligesom bestyrelsens redegørelse i henhold til aktieselskabsloven § 69a samt forslag til foranstaltninger, blev taget til efterretning af generalforsamlingen. Bestyrelsens forslag om disponering af årets resultat i henhold til den godkendte årsrapport blev vedtaget, og der blev meddelt decharge til bestyrelsen. 6. Valg af medlemmer til bestyrelsen Tom Larsen, Henrik Vester og Andreas Hasle blev genvalgt til selskabets bestyrelse. Bestyrelsen konstituerede sig herefter med Tom Larsen som formand for bestyrelsen. 7. Valg af revisor Kresten Foged Statsautoriseret Revisonsaktieselskab blev genvalgt som selskabets revisor. 8. Forslag fra bestyrelsen 8a. Selskabets vedtægter blev ændret, således at indkaldelse til generalforsamlinger offentliggøres på selskabets hjemmeside, i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem samt ved e-mail eller almindelig post til de i aktiebogen noterede aktionærer, der har fremsendt begæring herom. 8b. Bestyrelsens bemyndigelse til at erhverve egne aktier blev fornyet indtil 30. maj 2010. 9. Eventuelt Der forelå intet til behandling under dette punkt Med venlig hilsen På bestyrelsens vegne Tom Larsen Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Adm. direktør Henrik Vester, telefon 30 59 95 25 Selskabets Certified Adviser Horwath Revisorerne, v/ Adm. direktør Søren Jonassen, telefon 39 29 25 00
Forløb af NanoCover A/S' ordinære generalforsamling, torsdag den 30. april 2009
| Source: NanoCover A/S