Forløb af GourmetBryggeriets ekstraordinære generalforsamling Torsdag den 28. maj 2009 blev der under et større fremmøde afholdt ekstraordinær generalforsamling på selskabets adresse Bytoften 10-12, 4000 Roskilde. Forslaget om ophævelse af vedtægternes §9.2 om stemmeretsbegræsning for andre bryggerier eller aktionærer kontrolleret af andre bryggerier blev vedtaget af mere end to tredjedele af såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Selskabets bestyrelsesformand Jørgen Ajslev ønskede at udtræde af bestyrelsen på grund af arbejdspres. Lars Dietrichsen blev valgt til nyt medlem af bestyrelsen. Lars Dietrichsen er 34 år og salgsdirektør i GourmetBryggeriet. Lars Dietrichsen har derudover siden 1. januar 2009 ejet Landmejeriet A/S, og sidder ikke i andre bestyrelser end Landmejeriet. Lars fortsætter i GourmetBryggeriet som salgsdirektør. Umiddelbart efter selskabets ordinære generalforsamling blev der afholdt bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen konstituerede sig med Jens Due som formand. Advokat Carsten Møllekilde blev bemyndiget til at anmelde vedtægtsændringen til Erhvervs- og Selsskabsstyrelsen. Tom Sand-Kristensen Adm. direktør Yderligere information Administrerende direktør Tom Sand-Kristensen, telefon 20271888, e-mail tsk@gourmetbryggeriet.dk, GourmetBryggeriet A/S, Bytoften 10-12, 4000 Roskilde og Direktør Lars Dietrichsen, telefon 28158739, e-mail ld@gourmetbryggeriet.dk GourmetBryggeriet (GB) er grundlagt af Lars Dietrichsen, kok og restauratør, og Michael Knoth, brygmester fra Skandinavisk Bryggerhøjskole. GB har ambition om at få det gode øl tilbage på frokost- og middagsbordet. Godt øl brygget til god mad nydt af mennesker har fra starten været målet med bryggeriet. Derfor er GBs motto ”Øl, mad, mennesker”. For mere information se www.gourmetbryggeriet.dk. Certified Adviser er Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Stockholmsgade 45, 2100 København Ø, telefon 35271383.
Forløb af GourmetBryggeriets ekstraordinære generalforsamling 28. maj 2009
| Source: GourmetBryggeriet