Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2009


Bestyrelsen har dags dato godkendt vedhæftede delårsrapport for perioden 1.
januar - 31. marts 2009. 

Resultatet efter skat for perioden 1. januar - 31. marts 2009 blev et underskud
på DKK 0,5 mio. 

Udlejningsaktiviteten i butikscentret har været stabil. Nyudlejningen af
lokaler forventes at tiltrække nye kunder til Hallunda Centrum og dermed
bidrage til øget omsætning i butikscentret. 

Hallunda Centrum fastholder et højt antal besøgende og i 1. kvartal 2009
besøgte ca. 1,0 mio. centret. 

Tidsmæssig forskydning i udlejningen af de ledige arealer, større lejerabatter
samt lavere lejerbidrag til fællesomkostninger end tidligere forventet medfører
en reduktion i den budgetterede lejeindtægt på ca. DKK 2,4 mio. i 2009. 

For hele 2009 forventer ledelsen en omsætning på ca. DKK 27,6 mio. og et
overskud før skat på ca. DKK 0,7 mio., eksklusiv værdireguleringer. I forhold
til de udtrykte forventninger i Årsrapport 2008 er dette en nedjustering af den
forventede omsætning på DKK 2,4 mio. og en nedjustering af resultat før
værdireguleringer og skat på ca. DKK 2,4 mio. 

Med virkning fra 31. marts 2009 har Investea Sweden Properties A/S erhvervet
81,24% af selskabets aktiekapital fra Investea A/S. 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til bestyrelsesformand Hans Thygesen eller til
selskabets adm. direktør, Andreas Grønbæk, på telefon 4547 7500.

Pièces jointes

meddelelse nr.  58 290509.pdf isr delarsrapport q1 2009.pdf