mermaid technology a/s (”mermaid”) har indgået en kontrakt om leverance af en intern kommunikationsplatform med Irma. Denne aftale er afledt af den rammeaftale, der blev indgået med Coop-koncernen i 2008, hvorunder mermaid i 2008 leverede skærme/skilte til Kvicklys 85 varehuse. Aftalen med Irma vedrører installation af skærme og software i udvalgte butikker i København og Århus til brug i forbindelse med Irmas interne kommunikation. Den interne kommunikation skal distribueres via mermaids skabelon-system, der gør opdatering af tekst og visuel kommunikation enkel. mermaid technology a/s er meget tilfredse med, at kunne følge den store udrulning i Kvickly op med denne løsning til Irma. Ovenstående påvirker ikke ledelsens tidligere udmelding vedrørende omsætning og resultat for indeværende år. For yderligere oplysninger kontakt venligst: Adm. Direktør Certified Adviser Henrik Johnsen Niels Kryger Andersen mermaid technology a/s Capinordic Bank A/S Tlf. 44 52 92 00 Tlf.: 88 16 30 00 E-mail: hj@mermaid.dk E-mail: niels.kryger.andersen@capinordic.com mermaid technology a/s designer, producerer og leverer specialdesignede totalløsninger til Dynamisk Digital Skiltning (DDS) til brug i instore marketing, informationsformidling og infotainment. mermaid technology a/s er sammen med det 100 % ejede datterselskab Acrossmedia A/S Nordens største inden for totalløsninger af DDS/instore tv. Selskabet har udviklet DDS-softwaren vTouchPro, som er kendt for sin unikke kombination af stor teknologisk kompleksitet og uovertruffen brugervenlighed. Acrossmedia A/S er kendt for produktion af målrettede instore reklamespots af høj kvalitet, samt et unikt templatesystem, som er skræddersyet til at skabe dynamiske kommunikation og derved imødekomme kundens specifikke ønsker og behov. Mermaid technology a/s tilbyder desuden hosting og vedligeholdelse af de leverede DDS-installationer. Foruden totalløsninger til DDS-markedet producerer mermaid technology a/s LCD-monitorer og fladskærmsfjernsyn i eget prisvindende design, der til dato er solgt i mere end 50.000 enheder til kunder i ind- og udland. Besøg www.mermaid.dk for mere information.
Meddelelse # 62 - mermaid technology a/s indgår aftale med Irma A/S
| Source: Mermaid A/S