Det skal hermed oplyses, at bestyrelsen i Investeringsforeningen EgnsINVEST har besluttet at indstille følgende til vedtagelse på en ekstraordinær generalforsamling den 10. september 2009: - Fusion af afdelingerne EgnsINVEST Europa og EgnsINVEST Tyskland med sidstnævnte som fortsættende afdeling. - Ændring af navn og investeringspolitik i afdeling EgnsINVEST Tyskland,således at afdelingen fremover har samme navn og investeringspolitik som den ophørende afdeling hidtil har haft. ”EgnsINVEST Europa Afdelingens midler placeres i europæiske aktier. Afdelingen er udbyttebetalende og bevisudstedende. Afdelingen opfylder de i aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3-5 anførte krav til aktivmassen.” Såfremt fusionen ikke bliver endeligt vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling, vil fusionsforslaget blive genfremsat på en ekstraordinær generalforsamling den 19. oktober 2009. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jacob Snedker på tlf.: 76 25 01 46 Med venlig hilsen EgnsINVEST Investeringsforvaltningsselskab A/S Jacob Snedker Direktør
Investeringsforeningen EgnsINVEST - fusion af afdelingerne EgnsINVEST Europa og EgnsINVEST Tyskland.
| Source: EGNS-INVEST