KØBENHAVNS FONDSBØRS A/S Nicolaj Plads 6 1007 København K Uldum, den 17. juli 2009 Fondsbørsmeddelelse, DanTruck A/S nr. 70/2009 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i DanTruck A/S CVR-nr. 50 38 40 12 fredag den 14. august 2009 kl. 13:00 På selskabets adresse, Uldum Hedevej 8, 7171 Uldum med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bemyndigelse til bestyrelsen til at udstede konvertible lån 3. Eventuelt Ad 2) Bemyndigelse til bestyrelsen til at udstede konvertible lån Med henblik på at styrke selskabets kapitalgrundlag i forlængelse af fondsbørsmeddelelse nr. 68/2009 af 8. juni 2009 foreslår bestyrelsen, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at udstede konvertible lån samt til at foretage den dertilhørende kapitalforhøjelse. Den foreslåede bemyndigelse har følgende ordlyd, der foreslås indsat i vedtægterne som ny § 5f: "Bestyrelsen er i perioden indtil den 31. august 2009 bemyndiget til at optage lån med en samlet ho-vedstol på op til DKK 15.000.000, dog maksimalt 222.186 aktier til markedskurs, således at lånet samlet ved konvertering ikke kan udgøre mere end 9,99% af den samlede aktiekapital svarende til 222.186 nye aktier a 15,75 svarende til nominelt DKK 3.499.429, mod udstedelse af gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin fordring til aktier i selskabet (”konvertible gældsbreve”). Markedskurs fastlægges som markedskursen på dagen før, at indkaldelsen til ekstraordinær generalforsamling offentliggøres via Fondsbørsen. Der gælder en mindstetegning per investor på DKK 100.000, medmindre bestyrelsen beslutter at udstede konvertible gældsbreve på lavere beløb til udvalgte långivere. I tilfælde af overtegning er bestyrelsen bemyndiget til frit at vælge blandt de indkomne tilbud. I perioden indtil 30. juni 2012 er bestyrelsen bemyndiget til at træffe beslutning om den til de konvertible gældsbreve hørende kapitalforhøjelse. De konvertible gældsbreve udstedes mod kontant indbetaling. De nærmere lånevilkår er angivet i vedtægternes bilag 5f, herunder rentesats og ombytningskurs, idet ombytningskursen som minimum skal svare til markedskursen på udstedelsestidspunktet for gældsbrevene. Optagelsen af lån og udstedelsen af de konvertible gældsbreve kan ske til professionelle investorer efter bestyrelsens nærmere bestemmelse. Udstedelsen af konvertible gældsbreve sker således uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer. Nye aktier udstedt på baggrund af de konvertible gældsbreve skal være omsætningspapirer, skal registreres i Værdipapircentralen og skal lyde på ihændehaver og kan noteres i selskabets aktiebog. Der skal ikke gælde indskrænkninger i de nye aktiers omsættelighed. De nye aktier skal i øvrigt have samme rettigheder som de eksisterende aktier." Det fuldstændige forslag til behandling på den ekstraordinære generalforsamling vil sammen med senest godkendte årsrapport, bestyrelsens beretning i henhold til aktieselskabslovens § 29, stk. 2, nr. 2, revisors erklæring om denne beretning i henhold til aktieselskabslovens § 29, stk. 2, nr. 3 og bestyrelsens redegørelse i henhold til aktieselskabslovens § 33a være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets adresse Uldum Hedevej 8, 7171 Uldum fra og med 6. august 2009 og vil samme dato blive tilstilet de aktionærer, der har anmodet herom. Særlige vedtagelseskrav Til vedtagelse af det under pkt. 2 nævnte forslag kræves, jf. vedtægternes § 10 og aktieselskabslovens regler, at mindst 2/3 af aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræ-senterede stemmeberettigede aktiekapital. Er såvel 2/3 af de afgivne stemmer som den repræsenterede aktiekapital for beslutningen, men er der ikke på generalforsamlingen repræsenteret den nødvendige aktiekapital, skal bestyrelsen snarest indkalde ny generalforsamling, hvor beslutningen anses for vedtaget, såfremt 2/3 af såvel de afgivne stemmer som den repræsenterede aktiekapital er for forslaget uden hensyn til størrelsen af den repræsenterede aktiekapital. Aktiekapitalens størrelse, stemmeret og kontoførende pengeinstitut Selskabets aktiekapital udgør DKK 34.994.405,25 fordelt på aktier a DKK 15,75. Hver aktie på nominelt DKK 15,75 giver én stemme på generalforsamlingen. Selskabet har udpeget Nordea som kontoførende pengeinstitut. Selskabets aktionærer kan herigennem udøve deres finansielle rettigheder. Fuldmagt og adgangskort Stemmeret på generalforsamlingen kan udøves ved fremmøde (eventuelt i følgeskab med en rådgiver) eller i henhold til skriftlig fuldmagt, der kun kan meddeles for en enkelt generalforsamling. Såfremt en aktionær ønsker at afgive fuldmagt og ikke indløser adgangskort, beder bestyrelsen om at modtage fuldmagt til at afgive de stemmer, der er knyttet til aktionærens aktier. Såfremt De som aktionær er indforstået hermed, fremsender selskabet en fuldmagt til Dem ved henvendelse til selskabet på ne-denstående adresse. Fuldmagten bedes venligst returneret i underskrevet og dateret stand, således at den er selskabet i hænde senest mandag den 10. august 2009. Adgangskort til generalforsamlingen kan bestilles hos selskabet på adressen Uldum Hedevej 8, 7171 Uldum (tlf. 76 900 900, fax 76 900 910) senest mandag den 10. august 2009. Uldum, den 17. juli 2009 DanTruck A/S På bestyrelsens vegne Arne Pedersen, bestyrelsesformand
Fondsbørsmeddelelse, Dantruck A/S nr. 70
| Source: DanTruck A/S