Betalingsstandsningen i TuranAlem Finance B.V. påvirker CDO-sikkerhedsobligationer for PLUS-obligation udstedt af BIG 5 A/S. Betalingsstandsningen i TuranAlem Finance B.V. har en negativ påvirkning på CDO- sikkerhedsobligationen, der er pantsat til sikkerhed for PLUS Råvarer 2013 og PLUS Råvarer Super 2013. Den anvendte CDO-sikkerhedsobligation har en buffer til at absorbere et antal konkurser i den tilhørende underliggende referenceportefølje. Denne betalingsstandsning har berørt bufferen på CDO-sikkerhedsobligationen, således at bufferen er faldet fra 2,5 % til 1,5 %. På udstedelsestidspunktet var bufferen 5,4 %. For PLUS Råvarer 2013 og PLUS Råvarer Super 2013 er der nu en risiko for tab på hovedstolen og dermed risiko for tab af store dele af investeringen, såfremt yderligere 2 virksomheder går konkurs afhængigt af de konkursdividender, der måtte være i de eventuelt konkursramte virksomheder. Det skal understreges, at det afgørende for CDO-sikkerhedsobligationerne er den resterende bufferstørrelse, som efterfølgende omregnes til et forventet resterende antal konkurser, der kan tåles uden tab på CDO-sikkerhedsobligationerne ud fra en antaget konkursdividende på 30 procent for fremtidige konkurser. For CDO-sikkerhedsobligationerne bag PLUS Råvarer 2013 og PLUS Råvarer Super 2013 bliver dette til ca. 1 konkurs ud fra ovenstående metode. Supplerende oplysninger om udviklingen og status på CDO-sikkerhedsobligationer for PLUS-obligationer udstedt af BIG koncernen fremgår af PLUS Invest Nyt, som kan hentes på hjemmesiden www.plusinvest.dk eller rekvireres ved henvendelse til administrator. Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til Partner Relations på telefon 77 30 90 00. Med venlig hilsen BI Holding A/S, administrator for BIG 5 A/S Torben A. Nielsen Adm. direktør Udsteder: BIG 5 A/S, CVR: 28 11 85 46 c/o administrator BI Holding A/S Sundkrogsgade 7 Postboks 2672 DK-2100 København Ø
PLUS Råvarer 2013 og PLUS Råvarer Super 2013 - betalingsstandsning i TuranAlem Finance B.V.
| Source: BIG 5 A/S