Den 27. august 2009 kl. 16:00 afholdtes ordinær generalforsamling i selskabet på selskabets kontor, Mørupvej 16, 7400 Herning. Til stede var selskabets bestyrelse, direktion og revisor. Formanden, Svend Sigaard, bød velkommen til årets generalforsamling i selskabet. Formanden foreslog herefter advokat Michael Skovgaard til dirigent for generalforsamlingen. Der var ikke andre forslag, og advokat Michael Skovgaard valgtes enstemmigt til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet i henhold til vedtægternes § 8, idet der er foretaget fornøden indkaldelse i Børsen, Herning Folkeblad og Statstidende den 12. august 2009 samt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem den 13. august 2009. Dagsorden og de fuldstændige forslag samt den reviderede årsrapport er tillige fremsendt til samtlige de i aktiebogen noterede aktionærer den 10. august 2009, og dermed er kravet i vedtægternes § 9 tillige opfyldt. Dirigenten konstaterede, at der var udstedt 32 adgangskort, registreret i alt 22 adgangskort, hvoraf 17 var registrerede adgangskort med stemmeret og 5 var registrerede adgangskort uden stemmeret. Fremmødetotalen var således: 22
BoConcept Holding A/S har afholdt ordinær generalforsamling den 27. august 2009
| Source: BoConcept Holding