TopoTarget A/S Symbion Fruebjergvej 3 DK 2100 København Danmark Tlf: +45 39 17 83 92 Fax: +45 39 17 94 92 CVR-nr: 25695771 www.topotarget.com København, Danmark - 10. november 2009 - TopoTarget A/S (OMX: TOPO) meddeler, at delårsrapporten for 3. kvartal 2009 vil blive offentliggjort den 19. november 2009. Der vil samme dag kl. 13:00 blive afholdt en telefonkonference, hvor administrerende direktør Peter Buhl Jensen og Chief Financial Officer Tim Corcoran vil redegøre for delårsrapporten og besvare spørgsmål. Telefonkonference vil foregå på engelsk. En præsentation vil være tilgængelig på TopoTargets hjemmeside, www.topotarget.com før påbegyndelsen af telekonferencen. For deltagelse i telekonferencen, ring venligst på følgende nummer: - Fra Danmark: 70 26 50 40 - Uden for Danmark: +45 70 26 50 40 eller +353 1 436 4265 Et replay af telekonferencen vil være tilgængeligt ca. to timer efter telekonferencen og indtil den 26. november 2009 på følgende nummer: +353 1 436 4267, adgangskode: 2090186#. Efter den 26. november 2009 og frem til 23. marts 2010 vil et replay af telekonferencen være tilgængeligt på TopoTargets hjemmeside www.topotarget.com. TopoTarget A/S For yderligere information, venligst kontakt: Ulla Hald Buhl Telefon +45 39 17 94 99 Director, IR & Communications Mobil +45 21 70 10 49 Baggrundsinformation Om TopoTarget TopoTarget (OMX: TOPO) er en international biotekvirksomhed med hovedkontor i Danmark dedikeret til at finde “Answers for Cancer” og udvikle bedre behandlinger mod kræft. Virksomheden er etableret og ledes af kliniske kræftspecialister og kombinerer bred erfaring fra kræftbehandling i praksis med dyb forståelse for de molekylære mekanismer i kræft. TopoTarget har en bred klinisk portefølje, men fokuserer i øjeblikket på udviklingen af belinostat, som har vist “proof of concept” som enkeltstofbehandling af blodkræftsygdomme samt positive resultater i solide kræftsvulster, hvor stoffet kan anvendes i kombination med fulde doser kemoterapi og er i fase III i PTCL. TopoTargets ekspertise inden for translationel forskning er baseret på selskabets yderst prædiktive in-vivo og in-vitro kræftmodeller. TopoTarget koncentrerer indsatsen om vigtige kræfttargets (bl.a. HDACi, NAD+, mTOR, FASLigand og topoisomerase II-hæmmere). Selskabets første markedsførte produkt Savene®/Totect® blev godkendt af EMEA i 2006 og af FDA i 2007 og markedsføres af TopoTargets egen salgsstyrke i Europa og USA. For yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com. TopoTarget Safe Harbour Statement Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om vores forventninger til udviklingen af vores prækliniske og kliniske pipeline med tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som kan medføre, at TopoTargets faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. TopoTarget advarer sine investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: risikoen for at et eller flere af TopoTargets udviklingsprogrammer ikke skrider frem som planlagt af tekniske, videnskabelige eller kommercielle årsager, som følge af problemer med patientrekruttering eller på baggrund af nye oplysninger fra ikke-kliniske eller kliniske studier eller fra andre kilder; succesfulde konkurrerende produkter og teknologier; teknologisk uvished og produktudviklingsrisici; usikkerhed omkring yderligere finansiering; TopoTargets historiske underskud og usikkerheden omkring opnåelse af lønsomhed; TopoTargets udviklingsstadie som biofarmaceutisk selskab; offentlig regulering; påstande om patentkrænkelse mod TopoTargets produkter, procedurer og teknologier; evnen til at beskytte TopoTargets patenter og immaterielle rettigheder, usikkerhed vedrørende kommer¬cialise¬ringsrettigheder samt risiko for produktansvarskrav. Vi har ingen hensigt om og påtager os ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.
TopoTarget meddeler dato for delårsrapport for 3. kvartal 2009 og tilhørende telefonkonference
| Source: Topotarget