Meddelelse nr. 83


19. november 2009
                                                               Meddelelse nr. 83


Referat af bestyrelsesmøde for Rovsing A/S.                                     

Den 19. november 2009 blev der afholdt bestyrelsesmøde i Rovsing A/S.           

Eneste punkt på dagsordenen var beslutning om gennemførelse af en rettet        
emission ved gældskonvertering. Bestyrelsen besluttede at gennemføre en sådan   
rettet emission med følgende vilkår:                                            

Aktiekapitalen forhøjes med nominelt kr. 444.168 nye aktier.                    
De nye aktier tilhører samme aktieklasse som selskabets eksisterende aktier.    
Aktierne udstedes uden fortegningsret for eksisterende aktionærer.              
Aktierne tegnes fra 19. november 2009 og til 26. november 2009 kl. 16.00.       
Aktierne tegnes ved gældskonvertering.                                          
Aktierne udstedes i stykstørrelse á nominelt kr. 1. Tegningskursen fastsættes   
til en kurs svarende til gennemsnittet af slutkursen på selskabets aktier den   
19.-25. november 2009, dog minimum kr. 4,08 pr. aktie. Det beløb, der           
konverteres gæld for, vil svare til det i tegningslisten anførte nominelle beløb
multipliceret med denne tegningskurs, rundet ned til nærmeste hele antal. I     
tilfælde af kursmanipulation eller mistanke herom forbeholder selskabet sig at  
korrigere tegningskursen. I givet fald vil der blive givet meddelelse herom til 
aktietegnerne senest den 26. november, som vil få adgang til at fortryde deres  
tegning ved at give meddelelse herom til selskabet senest den 27. november 2009.
Bortset fra i denne situation er aktietegningen bindende og kan ikke            
tilbagekaldes.                                                                  
De nye aktier skal være omsætningspapirer.                                      
De nye aktier skal lyde på navn og skal være noteret på navn i selskabets       
aktiebog.                                                                       
De anslåede omkostninger ved kapitalforhøjelsen, der skal afholdes af selskabet,
andrager kr. 20.000.                                                            
Der skal ikke gælde nogen indskrænkninger i de nye aktiers omsættelighed, og de 
nye aktionærer skal ikke have nogen pligt til at lade deres aktier indløse.     
De nye aktier giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra        
tidspunktet for kapitalforhøjelsens registrering.                               

I bestyrelsen:                                                                  

___________________________		___________________________                        
Christian Hvidt			Bent Pedersen                       

___________________________		___________________________                        
Søren Anker Rasmussen	        H.Pfannschmidt 


Om Rovsing                                                                      

Rovsing udvikler systemer, software og elektronik til markederne inden for      
rumfarts-, forsvars- og transportindustrien, hvor kunderne er større            
internationale organisationer og virksomheder, der i stigende grad har behov for
Rovsings kompetencer inden for design, udvikling, test og kvalitetssikring af   
avancerede systemer til kritiske funktioner.                                    

Som det eneste selskab inden for europæisk rumfart har Rovsing gennemført       
uafhængig kvalitetstest (IV&V) af den mest kritiske software-type (klasse A),   
hvor blot en lille fejl kan betyde tab af menneskeliv. Rovsing har siden        
etableringen i 1992 skabt en stærk position på det europæiske rumfartsmarked.   
Blandt kunderne er flere af de største europæiske virksomheder inden for        
rumfarts- og forsvarsindustri.                                                  

Rovsings tre markedssegmenter har som fælles træk, at de stiller meget høje krav
til produkternes pålidelighed. I alle tre industrier spiller software en stadig 
større rolle i det færdige produkt, og der er sammenfald af visse tekniske      
standarder. Virksomhederne inden for alle tre brancher er karakteriseret ved at 
være store, multinationale og udviklingstunge med betydelig anvendelse af       
underleverandører i både udvikling og produktion.                               

www.rovsing.dk                                                                  

Yderligere oplysninger:                                                         

Rovsing A/S                                                                     
Søren Anker Rasmussen                                                           
Adm. direktør                                                                   
Mobil tel.: 4030 5450
GlobeNewswire