Nasdaq OMX, Den Nordiske Børs Nikolaj Plads 6 Postboks 1040 1007 København K Fondsbørsmeddelelse nr.26/2009 Aalborg, den 24. november 2009 KapitalPleje A/S - delårsrapport for 3. kvartal 2009 Vedlagt fremsendes delårsrapport for 3. kvartalsrapport 2009 for KapitalPleje A/S, hvoraf føl-gende hovedpunkter kan nævnes: KapitalPleje A/S realiserede i 3. kvartal 2009 et resultat på -4,6 mio. kr. før driftsomkostninger. Nettoresultatet blev -5,2 mio. kr. Resultatet i 3. kvartal 2009 er utilfredsstillende, men skal ses i lyset af selskabets fastlåste situation. Resultatet i 3. kvartal 2009 er især påvirket af kursreguleringer på alternative investeringer på i alt kr. -4,3 mio. kr. KapitalPleje A/S realiserede i 1-3. kvartal 2009 et resultat på -37,2 mio. kr. før driftsomkostninger. Nettoresultatet blev -38,4 mio. kr., svarende til en forrentning -34,17 pct. af egenkapitalen. Af resultatet kan -23,7 mio. kr. før driftsomkostninger henføres til 1. kvartal 2009. Forventningen er, at den endelige afvikling af de alternative investeringer vil strække sig ind i år 2010/2011. Det er samtidig forventningen, at investeringsrammen vil være overskredet frem til udgangen af 2010. Spar Nord Banks Kapitalforvaltning har oplyst, at det i den periode ikke vil være muligt at etablere en balanceret portefølje i overensstemmelse med selskabets oprindelige investeringsstrategi. Risikofaktorerne, som selskabet er påvirket af kan bevirke såvel positive, som negative udsving i det samlede resultat. Der angives derfor ikke beløbsmæssige resultatfor-ventninger for 2009. For yderligere oplysninger henvises til direktør Henrik Bærtelsen på tlf. 96 34 42 03. Med venlig hilsen KapitalPleje A/S Knud Wæde Hansen Henrik Bærtelsen Bestyrelsesformand Direktør
3. Kvartalsrapport 2009
| Source: KapitalPleje A/S