Meddelelse nr. 39-2009
9. december 2009
Selskabsmeddelelse
Amagerbanken bliver aktionær i Sjælsø Gruppen A/S
I henhold til aktieselskabslovens § 28a og Lov om Værdipapirhandel § 29 skal vi
meddele, at Amagerbanken efter en gennemført kapitaludvidelse i Sjælsø Gruppen
nu ejer 9,97% af aktiekapitalen i Sjælsø Gruppen A/S.
Amagerbankens erhvervelse af aktier sker som led i en planlagt styrkelse af
kapitalgrundlaget i Sjælsø Gruppen. Amagerbanken har samarbejdet med Sjælsø
Gruppen de seneste 20 år, og vi glæder os over at styrkelsen af
kapitalgrundlaget nu er gennemført, således at ledelsen i Sjælsø Gruppen kan
fokusere på en videreudvikling og styrkelse af virksomheden.
Aktiekøbet som modsvarer en værdi på knap 77 mio kr. i forhold til den stillede
tegningsgaranti på 100 mio.kr., ændrer ikke på Amagerbankens forventninger til
den igangværende kapitaltilførsel, idet tegningsgarantien allerede var
indregnet i bankens engagement med Sjælsø Gruppen A/S som kunde i henhold til
gældende regler.
Med venlig hilsen
A M A G E R B A N K E N
Jørgen Brændstrup
adm. direktør
Henvendelse:
Adm. direktør Jørgen Brændstrup, telefon 32 66 60 01
Meddelelse i henhold til Aktieselskabslovens § 28a vedr. Sjælsø Gruppen A/S
| Source: Amagerbanken A/S