Affitech sikrer bridgelån frem til ny kapitalrejsning


	Bridgelån fra tre eksisterende aktionærer;

	Ny kapitalrejsning planlagt til at finde sted i første kvartal 2010;

	Selskabet fortsætter med at implementere sit banebrydende forskningsprogram
inden for terapeutiske antistoffer til “G-Protein Coupled Receptors (GPCR)”. 

					      
København og Oslo den 4. januar 2010 
Antistofselskabet Affitech A/S (Nasdaq OMX: AFFI) meddeler i dag, at selskabet
har sikret et bridgelån fra tre eksisterende aktionærer; Braganza AS, Ferd AS
og Verdane Private Equity AS. Lånet giver selskabet mulighed for, at fortsætte
de iganværende drøftelser vedrørende en større kapitalrejsning i første kvartal
2010 og fortsætte transformationen af Affitech til en internationalt
konkurrencedygtig antistofvirksomhed. 

Bridgelån

	Sammen med eksisterende omkostningsbesparende tiltag giver bridgelånet
finansiering til, at selskabet kan fortsætte de igangværende drøftelser med nye
potentielle investorer som har en interesse i Affitechs nyligt introducerede
forskningsstrategi forkuseret på, at generere terapeutiske antistoffer rettet
mod “chemokine” receptorer (en klasse af GPCR molekylemål, som antages at være
en nøglefaktor inden for behandling af cancer, inflammation og andre
sygdomsområder). 

	Såfremt det bliver nødvendigt giver lånet selskabet en kreditfacilitet, mens
Affitech fortsætter de igangværende drøftelser vedrørende en ny kapitalrejsning
i selskabet, som ventes afsluttet inden udgangen af første kvartal 2010. Lånet
giver selskabet adgang til DKK 9,33 mio. som kan udbetales i op til tre
trancher. Hver trækning på denne kreditfacilitet, hvis det bliver nødvendigt,
medfører en betaling (“underwriting fee”) på 60% af lånebeløbet og en månedlig
rente på 2%. Trækning af den første tranche af lånet besluttes ubetinget af
selskabet, mens trækning af efterfølgende trancher, når selskabet har anmodet
om dem, besluttes af långiverne. 


I forbindelse med bridgelånet udtaler Affitechs administrerende direktør Dr.
Robert Burns: 

“Denne lånefacilitet giver Affitech tid til at gennemføre refinansieringen af
selskabet og implementere planen om, at industrialisere vores anti-GPCR
forskningsplatform. Denne platform ventes at levere adskillige unikke
terapeutiske antistofprogrammer i 2010 og derefter. Disse programmer planlægges
udviklet i partnerskab med medicinalvirksomheder”. 

Strategisk fokus på GPCR Targets

Affitechs forretningsstrategi forkuserer nu forskning og udvikling af unikke
terapeutiske antistoffer rettet mod GPCR molekyler (“G-protein coupled
receptors”). Mange af de klinisk og kommercielt væsentlige lægemidler på det
pharmaceutiske marked er rettet mod GPCR molekyler. Inden for den omfattende
familie af GPCR targets har Affitech i første omgang udvalgt “chemokine”
receptor-undergruppen mod hvilken der udvikles terapeutiske antistoffer.
Selskabet har på nuværende tidspunkt adskillige prækliniske programmer inden
for dette unikke anti-“chemokine” receptorområde. 



Yderligere information:
Robert Burns, administrerende direktør, tlf.: +45 50 99 76 42
 	
Om Affitech 
Affitech A/S er et børsnoteret (Nasdaq OMX Copenhagen exchange) antistofselskab
med hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i
Oslo, Norge. Selskabet anvender en række patenterede antistofteknologier til
forskning indenfor fuldt humane antistoffer til brug mod cancer og
betændelsessygdomme samt andre sygdomsområder. CBAS™ (Cell Based Antibody
Selection) er Affitechs førende forskningsplatform til at udvælge de bedste
antistoffer til celleoverflademolekyler. Det kan også anvendes til en “omvendt
screening” metode til forskning inden for antistoffer og deres targets ved at
udnytte sygdomsspecifikke celler. Adskillige af selskabets patenterede
produktkandidater er blevet frembragt ved hjælp af CBAS™. Yderligere
information kan findes på selskabets hjemmeside: www.affitech.com.

Pièces jointes

affitech press release 2010-01-dk.pdf
GlobeNewswire