Meddelelse nr. 69/2010, 22. marts 2010 adServing tilpasser sin strategi og forretningsaktivitet, rekonstruerer datterselskaber og vil ved en generalforsamlingsbemyndigelse have mulighed for at udstede nye aktier for at styrke selskabets finansielle beredskab adServing International A/S besluttede på bestyrelsesmødet den 18. marts 2010 at tilpasse selskabets strategi med mere entydig fokusering på selskabets unikke online marketing software suppleret med konsulentydelser. Dermed bevæger selskabet sig strategisk hurtigere end tidligere forudsat væk fra traditionel digital annonceformidling og over mod moderne digital markedsførings konsulentydelser og især imod systemudlejning. adServing International A/S tager konsekvensen af den hastige udvikling på det digital broadcasting-marked. Historisk har markedet for annonceformidling kun fungeret indenfor webmedier, men nu begynder det at flyde mellem de forskellige digitale platforme. Markedet indenfor konsulentvirksomhed er stigende, idet kunderne ønsker professionel rådgivning i denne omstillingsproces. Markedet for traditionel og standardiseret annonceformidling er vigende, men selskabet vurderer, at markedet for tidssvarende, fleksible og digitale markedsføringsydelser er stigende og attraktivt for både selskabets kunder og selskabet. adServing International A/S har valgt at rekonstruere sin danske agenturvirksomhed og vil gennemføre samme tilpasning i sin svenske dattervirksomhed. adServing International A/S fører løbende en dialog med de væsentlige kreditorer. Bestyrelsen har besluttet at styrke selskabets kapitalgrundlag ved at udstede nye aktier. Selskabet vil analysere behovet yderligere og i forlængelse heraf indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i den nærmeste fremtid. Det er bestyrelsens vurdering, at kapitaludvidelsen vil kunne styrke både likviditeten og selskabet generelle kapitalberedskab. Størrelsen af bemyndigelsen til kapitaludvidelser og bestyrelsens efterfølgende vedtagelser omkring samme er ikke fastlagt endnu. adServing International udlejer annoncesystemer til håndtering af online annoncer og anden digital annoncehåndtering. Virksomheden er repræsenteret med agenturer i Danmark, Sverige, Island, Holland, England og salgsaktiviteter i Finland. adServing Internationals annoncesystemer anvendes i dag i 12 europæiske lande. Virksomheden har en klar strategi med fokus på hele Europa, og forventer at være repræsenteret i 25 europæiske lande i 2013. For mere information om adServing International A/S, besøg www.adservinginternational.com Pressekontakt Jesper Møller, Adm. Direktør adServing International A/S +45 33 28 41 41 jesper.moller@adservinginternational.com adServing International A/S' godkendte rådgiver er: Eik Bank Danmark A/S Oslo Plads 2 DK-2100 København Ø Tel +45 33 73 31 50 Fax +45 33 73 31 36
adServing tilpasser sin strategi og forretningsaktivitet, rekonstruerer datterselskaber og vil ved en generalforsamlingsbemyndigelse have mulighed for at udstede nye aktier
| Source: adServing International A/S