NASDAQ OMX
Nikolaj Plads 6
1007 København
First North meddelelse nr. 31, 2010
Hørsholm, den 16. april 2010
Ny indkaldelse til ordinær generalforsamling - AQUALIFE A/S
Ved en beklagelig fejl var den oprindeligt fastsatte ordinære generalforsamling
den 15. april 2010 indkaldt med forkert varsel.
AQUALIFE A/S indkalder derfor på ny til ordinær generalforsamling, der afholdes
onsdag den 5. maj 2010 kl. 16:00 på:
Rungstedgaard
Rungsted Strandvej 107
2960 Rungsted Kyst
Dagsordenen for generalforsamlingen omfatter følgende punkter:
(1) Beretning om selskabets virksomhed.
(2) Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse, herunder
bestyrelseshonorar.
(3) Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold
til den godkendte årsrapport.
(4) Forslag fra bestyrelsen om meddelelse af bemyndigelse til bestyrelsen til at
lade selskabet opkøbe af selskabets egne aktier indtil 10 % af selskabets
aktiekapital.
(5) Forslag fra bestyrelsen til ændring af en række bestemmelser i selskabets
vedtægter som konsekvens af den nye selskabslov.
(6) Forslag fra bestyrelsen til ændring af en række andre bestemmelser i
selskabets vedtægter med baggrund i den nye selskabslov, ændring i navn på
ejerbogsføreren og udløb af bemyndigelser.
(7) Forslag om ændring i eksisterende bemyndigelse til kapitalforhøjelse.
(8) Valg af medlemmer til bestyrelsen.
(9) Valg af revisor.
Uddybning af dagsordenspunkter:
Ad 2:
Bestyrelsen indstiller årsrapporten til godkendelse.
Ad 3:
Bestyrelsen foreslår at årets resultat overføres til næste år.
Ad 4:
Bestyrelsen anmoder generalforsamlingen om bemyndigelse til at lade selskabet
erhverve egne aktier således:
Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til i perioden indtil den 15. april
2015 at lade selskabet erhverve egne aktier inden for 10 pct. af selskabets
aktiekapital og til den på erhvervelsestidspunktet gældende kurs på First North
med en afvigelse på op til 10 pct.
Ad 5:
Forslag fra bestyrelsen om vedtagelse af følgende vedtægtsændringer som
konsekvens af den nye selskabslov:
I nuværende pkt. 5.5 foreslås "aktieselskabslovens § 30 stk. 1" ændret til
"selskabslovens § 162"
I nuværende pkt. 6.2 foreslås "14 dages" ændret til "2 ugers" og "en tiendedel"
ændret til "en tyvendedel".
I nuværende pkt. 6.4 foreslås "otte dage" ændret til "2 uger", "fremlægges"
ændret til "med revisorpåtegning gøres tilgængelig" og "kontor og samtidig
sendes til enhver noteret aktionær, som har fremsat begæring herom" ændret til
"hjemmeside".
Nuværende pkt. 7.3 foreslås slettet.
Ad 6:
Forslag fra bestyrelsen om vedtagelse af følgende øvrige vedtægtsændringer som
konsekvens af den nye selskabslov, ændring i ejerbogsførerens navn og udløb af
bemyndigelser:
Nuværende pkt. 2 "Hjemsted" foreslås slettet. I konsekvens heraf rykker alle
efterfølgende numre i vedtægterne et nummer frem således, at 3 bliver 2 og så
fremdeles.
I nuværende pkt. 5.4, der bliver til pkt. 4.4 foreslås "aktiebog" ændret til
"ejerbog" og I-nvestor A/S" til Computershare A/S".
Nuværende pkt. 5.8 - 5.11 foreslås slettet da punkterne indeholder
bemyndigelser, der alle er udløbet.
I nuværende pkt. 6.1, der bliver til 5.1 foreslås efter "hjemsted" tilføjet
"(som registeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens IT- System)".
Nuværende pkt. 6.3, der bliver til pkt. 5.3 foreslås ændret til følgende:
"I indkaldelsen skal angives tid og sted for generalforsamlingen samt dagsorden
med angivelse af, hvilke emner der skal behandles på generalforsamlingen.
Såfremt der på generalforsamlingen skal behandles forslag til vedtægtsændringer,
skal forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen. Indkaldelsen til
generalforsamlinger, hvor der skal træffes beslutning efter selskabslovens § 77,
stk. 2, § 92, stk. 1 eller 5, eller § 107, stk. 1 eller 2, skal indeholde den
fulde ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer."
Nuværende pkt. 7.1, der bliver til punkt 6.1 foreslås ændret til følgende:
"En aktionærs ret til at deltage i en generalforsamling og til at afgive stemme
fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen.
Registreringsdatoen ligger en uge før generalforsamlingen. De aktier, den
enkelte aktionær besidder på registreringsdatoen, opgøres på baggrund af
notering af aktionærens kapitalejerforhold i ejerbogen samt meddelelse om
ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen,
men som endnu ikke er indført i ejerbogen. Enhver aktionær, der er berettiget
til at deltage i generalforsamlingen, og som ønsker at deltage i en
generalforsamling, skal senest tre dage før dens afholdelse anmode om et
adgangskort til generalforsamlingen."
I nuværende pkt. 13.1, der bliver punkt 12.1 foreslås i konsekvens heraf at
"13.2 og 13.3" ændres til "12.2 og 12.3".
Ad. 7:
Forslag om ændring i vedtægternes eksisterende bemyndigelse til
kapitalforhøjelse således at denne opdateres i overensstemmelse med, at
selskabets aktier lyder på navn. I nuværende pkt. pkt. 5.5, der bliver til pkt.
4.5 foreslås "udstedes til ihændehaver og" ændret til "Aktierne skal lyde på
navn og være" og i nuværende pkt. 5.7, der bliver til punkt 4.7 foreslås "kan"
ændret til "skal".
Ad. 8:
Den nuværende bestyrelse foreslås genvalgt.
Ad 9:
Den nuværende revisor foreslås genvalgt.
Vedtagelseskrav
Der gælder følgende vedtagelseskrav for forslagene, der skal være opfyldt for,
at forslagene kan anses som vedtaget:
Forslagene under punkt 5 kan vedtages, såfremt blot én aktionær stemmer for
forslaget.
Forslagene under punkterne 2, 3 og 4 kan vedtages med simpelt flertal.
Forslagene under punkt 6 og 7 kan vedtages, såfremt mindst 2/3 såvel af de
stemmer, som er afgivet, som af den del af selskabskapitalen, som er
repræsenteret på generalforsamlingen, tiltræder forslagene.
Tilmelding til generalforsamling
En aktionær, der har erhvervet aktier ved overdragelse, kan ikke udøve stemmeret
for de pågældende aktier på generalforsamlinger, der er indkaldt, uden at
aktierne er blevet noteret i Selskabets ejerbog, eller aktionæren over for
Selskabet har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.
For at deltage på generalforsamlingen og afgive stemme skal der bestilles
adgangskort, hvilket gøres ved at følge én af følgende procedurer:
Tilmelding on-line
Tilmelding eller afgivelse af fuldmagt til generalforsamlingen kan foretages via
Selskabets aktionærportal; link: http://www.aqualife.nu/aktionarportal.html. Der
logges på med VP-kontonummer og adgangskode, der tidligere er tilsendt med
posten. Det er muligt på portalen at bestille nyt password ved at angive sit
VP-kontonummer.
VP-kontonummeret er som hovedregel det samme som dit depotnummer. I visse
tilfælde består VP-kontonummeret af dit depotnummer plus foranstillet
identifikationsnummer på dit pengeinstitut. Er du i tvivl, da kan du rette
henvendelse til dit pengeinstitut.
Tilmelding via tilmeldingsblanket
Tilmelding via tilmeldingsblanket, der downloades fra Selskabets hjemmeside;
link: http://www.aqualife.nu/Tilmeldingsformular.pdf. Blanketten udfyldes og
sendes til og modtages af Computershare A/S på telefax nr. 45460998 eller på
adressen Kongevejen 418, 2840 Holte, senest den 30. april 2010 kl. 16:00.
I tilfælde af problemer med tilmelding via aktionærportalen eller indsendelse af
tilmeldingsblanket, kontakt Selskabet på info@aqualife.nu med angivelse af fuldt
navn, adresse samt VP-kontonummer, hvorefter Selskabet sørger for bestilling af
adgangskort til generalforsamlingen.
Tilmeldingsfrist
Tilmelding til generalforsamlingen skal ske senest den 30. april 2010 kl. 16:00.
Bestyrelsen
AQUALIFE A/S
--------------------------------------------------------------------------------
| Yderligere informationer kan fås ved | Selskabets godkendte rådgiver |
| henvendelse til: | er |
| Lars Nannerup, adm. direktør tlf.: (+45) | Dahl-Sørensen & Partners |
| 2242 4455 | A/S |
| E-mail: lars@aqualife.nu | Allan Reimann, tlf.: (+45) 3364 |
| | 9205 |
--------------------------------------------------------------------------------