Kefren Properties IX AB, 556691-4031 (”Selskabet”) - Forlængelse af stand-still periode


Som anført i Fondsbørsmeddelelse nr. 59 af 17. marts 2010 har Selskabet
tidligere modtaget et stand-still brev, hvori seniorbanken meddeler, at de frem
til 28. april 2010 ikke vil agere i forhold til Loan-to-Value bruddet. 

Det var forventet, at Selskabet inden d. 28. april 2010 ville have indkaldt til
obligationsejermøde med henblik på en præsentation af et konkret forslag til en
restrukturering af Selskabets gæld. Imidlertid tager forhandlingerne længere
end ventet, og det endelige forslag er endnu ikke på plads. 

Selskabet er fortsat i positiv dialog med seniorbanken og har søgt om og opnået
forlængelse af stand-still perioden frem til 26. maj 2010. I denne periode kan
seniorlånet ikke opsiges på grund af manglende opfyldelse af Loan-to-Value. 





Bestyrelsen

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand Ole
Vagner på telefon +45 40254113 eller via mail ole@vagner.dk. 

Yderligere information om Kefren Properties IX AB kan findes på selskabets
hjemmeside, www.kefren.se.

Pièces jointes

fbm 64 forlngelse af standstill dk.pdf