Guava A/S afholdte den 25. februar 2010 ekstraordinær generalforsamling. På generalforsamlingen blev det besluttet at udvide selskabets kapital ved en rettet emission til NetBooster S.A. med DKK 29,1 mio. dels ved gældkonvertering på DKK 19,8 mio. dels ved kontant kapitalforhøjelse på DKK 9,3 mio. NetBooster SA. meddelte samme dag, at de nu ejer 68,26% af selskabet. Som følge af ovenstående er Guava efter den 25. februar 2010 et datterselskab af NetBooster SA og skal derfor videregive informationer til NetBooster SA, som del af NetBoosters notering på NYSE Euronext, Alternext Market. NetBooster SA vil den 30. juli 2010 offentliggøre deres omsætning og dækningsbidrag (omsætning minus direkte vareforbrug, som f.eks. omkostninger til trafik via Google) for perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2010, hvilket er baggrunden for denne meddelelse, da Guava's regnskabstal vil indgå i offentliggørelsen. Guava har i perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2010 haft følgende omsætning og dækningsbidrag (omsætning minus direkte vareforbrug) med tilhørende sammenligningstal for samme periode året før. Million DKK 1H 2010 1H 2009 Proforma (**) Omsætning 70,3 79,0 Dækningsbidrag (*) 34,6 31,9 (*) Omsætning minus direkte vareforbrug (**) Guava Communication og Adfair er ikke inkluderet Ovenstående tal for perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2010 indeholder fra 1. april 2010 foreløbige tal for NetBooster UK, som Guava Ltd. har overtaget, jf. fondsbørsmeddelelse den 25. maj 2010. De endelige tal vil blive opgjort og afstemt inden offentliggørelsen af Guava 12 måneders resultat for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010, som vil blive offentliggjort den 31. august 2010. Som følge af tidligere meddelt omlægning af Selskabets regnskabsår vil den nuværende regnskabsperiode omfatte 18 måneder og løbe fra 1. juli 2009 til 31. december 2010. Med venlig hilsen Guava A/S Nils Carlsson Adm. koncerndirektør Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Guava A/S Horwath Revisorerne (Certified Adviser) Amaliegade 3-5 Strandvejen 58 DK-1256 København K DK-2900 Hellerup Nils Carlsson Søren Jonassen / Thomas Viscovich GroupChief Executive Officer State Authorised Public Accountant Tlf.: +46 766447700 Tlf.: 39 29 25 00 Mail: ir@guava.com Mail: s.jonassen@revisor.com t.viscovich@revisor.com
1H 2010 omsætning og dækningsbidrag (1. januar 2010 - 30. juni 2010)
| Source: NetBooster Holding A/S