Selskabsmeddelelse Max Banks ekstraordinære generalforsamling tirsdag 10. august 2010 Fra den afholdte generalforsamling kan vi meddele følgende: a) Forslag om fusion mellem Max Bank A/S og Skælskør Bank Aktieselskab og forhøjelse af aktiekapitalen blev vedtaget, men kunne ikke besluttes endeligt, da mindre end halvdelen af aktiekapitale repræsenteret. b) Betinget valg af Peter Fabricius Melchior og Henning Skovlund til bestyrelsen blev vedtaget. c) Forslag om betinget ændring af bankens vedtægter blev vedtaget, men kunne ikke besluttes endeligt, da mindre end halvdelen af aktiekapitalen var repræsenteret. Forslagene omfatter: ændring af bankens binavne ophævelse af bestemmelser om stemme- og ejerloft ændring af bestemmelse om valgbarhed til bankens bestyrelse optagelse af bestemmelser om Skælskør Bank Aktieselskabs hybride kernekapital. d) Forslag om betinget forhøjelse af bemyndigelse til bestyrelsen til at forhøje bankens aktiekapital og dermed ændring af vedtægternes §3, afsnit 2 blev vedtaget, men kunne ikke besluttes endeligt, da mindre end halvdelen af aktiekapitalen var repræsenteret. e) Bemyndigelsen til bestyrelsen til at afgøre, om betingelserne for fusionens gennemførelse er opfyldt, og såfremt bestyrelsen vurderer, at betingelserne er opfyldt, bemyndiges bestyrelsen endvidere til med substitutionsret at anmelde fusionen, den ændrede bestyrelse og vedtægtsændringerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blev vedtaget. Bemyndigelsen til bestyrelsen til i forbindelse med anmeldelse af det vedtagne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at foretage sådanne ændringer og tilføjelser i det vedtagne, herunder bankens vedtægter, som måtte være påkrævet for at opnå registrering blev vedtaget, men kunne ikke besluttes endeligt, da mindre end halvdelen af aktiekapitalen var repræsenteret. Det blev oplyst, at da generalforsamlingen ikke var beslutningsdygtig f.s.v. angår fusionen og vedtægtsændringerne, vil der blive indkaldt til en ny ekstraordinær generalforsamling fredag 3. september 2010 kl. 15.00 i Max Bank, Femøvej 3, Næstved til endelig behandling af forslagene. Der blev ikke på generalforsamlingen i øvrigt givet oplysninger af betydning for kursfastsættelsen, som ikke tidligere har været offentliggjort. Selskabsmeddelelse nr. 29/2010
Max Banks ekstraordinære generalforsamling tirsdag 10. august 2010
| Source: Max Bank A/S