Delårsrapport første halvår (Q2) 2010


(urevideret)

Resultater for perioden
(Sammenligningstal for samme periode sidste år er anført i parentes /
salgsvækst er målt i lokale valutaer) 

- Den positive salgsudvikling fortsatte i andet kvartal, hvor vaccinesalget
steg 12 % 
- Nettoomsætningen i første halvår blev 1.035 mio. DKK (927) med en vækst i
vaccinesalget på 11 % 
- Primært driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) for halvåret steg til 152
mio. DKK (110) 
- Primært driftsresultat (EBIT) for halvåret steg 52 % til 108 mio. DKK (71)
- Resultatet for halvåret blev 83 mio. DKK (54)

ALK oplevede i årets første seks måneder en tilfredsstillende vækst i både salg
og indtjening, som var bredt funderet på produkter og markeder. Den positive
fremgang i ALKs forretning gennem de seneste kvartaler er dermed fortsat. 

ALK har med virkning fra den 1. juli 2010 overtaget det hollandske selskab Artu
fra Fornix Biosciences. Selskabet integreres nu i ALKs hollandske
datterselskab. 

ALK har desuden gennemført en akkvisition af et mindre, amerikansk selskab,
Nelco Laboratories, med virkning fra den 1. august 2010. 

Opjustering af forventningerne til 2010
For regnskabsåret 2010 og inklusive effekten af gennemførte akkvisitioner
forventer ALK nu en vækst i salget af allergivacciner på 9-12 % målt i lokale
valutaer mod tidligere 5-8 %. ALK forventer nu en fremgang i de primære
driftsresultater (EBITDA og EBIT) på 10-15 % mod tidligere en mindre fremgang.
Konsekvenserne af den gennemførte sundhedsreform i Tyskland er indregnet i
forventningerne. 


Hørsholm, den 23. august 2010

ALK-Abelló A/S


Kontaktperson:
Jens Bager, adm. direktør, tlf. 4574 7576. 



ALK afholder i dag kl. 11.00 (CET) en telefonkonference for analytikere og
investorer, hvor Jens Bager (adm. direktør) gennemgår resultaterne. Deltagere i
telefonkonferencen bedes ringe ind senest kl. 10.55 (CET). Danske deltagere
skal ringe på tlf. 7026 5040 eller 3271 4767, mens internationale deltagere
skal ringe på +44 208 817 9301. Telefonkonferencen kan også følges live på
hjemmesiden www.alk-abello.com, hvor den tilhørende præsentation vil være
tilgængelig kort før start.

Pièces jointes

fm-16-10-dk.pdf
GlobeNewswire