Generalforsamling i BoConcept Holding A/S den 25. august 2010


Der er dags dato afholdt ordinær generalforsamling i BoConcept Holding A/S.

Det meddeles hermed, at punkterne 1 til 4 på dagsordenen blev behandlet og
godkendt i overensstemmelse med det fremlagte. Der udbetales ikke udbytte for
regnskabsåret 2009/10. 

Valg til bestyrelsen, jf. punkt 5 på dagsordenen, blev som nyvalgt
bestyrelsesmedlem Rolf Eriksen, født 1944 med en baggrund som marketingchef hos
Anva, 1966-1984, landechef hos H&M, Danmark/Sverige, 1985-2000, samt som adm.
direktør og koncernchef hos H&M, 2000-2009. Øvrige generalforsamlingsvalgte
bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt. 

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt som
selskabets revisor, jf. dagsordenen punkt 6. 

Dagsordenens punkt 7 forskellige ændringer til vedtægterne som følge af ny
selskabslov blev alle godkendt. 

Dagsordenens punkt 7.2, 7.3 og 7.7 om incitamentsaflønning ved tildeling af 
200.000 stk. tegningsretter til B-kapitalandele til favørkurs til bestyrelse,
direktion og andre ledende medarbejdere under forudsætning af opfyldelse af
selskabets strategiplan frem til år 2012/13 blev efter generalforsamlingens
godkendelse behandlet under et og godkendt. 

Der blev ligeledes givet bemyndigelse til bestyrelsen til at udvide
aktiekapitalen ved senere udnyttelse af de tildelte tegningsretter til
B-kapitalandele. 

Efter generalforsamlingen blev der afholdt konstituerende bestyrelsesmøde, hvor
Ebbe Pelle Jacobsen blev valgt som formand for bestyrelsen. 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til direktionen, telefon 70 13 13 66.

Herning, 25. august 2010
BoConcept Holding A/S


Ebbe Pelle Jacobsen 
Formand

Pièces jointes

generalforsamling ref._dk.pdf
GlobeNewswire