Foreløbigt resultat af Amagerbankens fortegningsemission - fuldtegnet


Meddelelse nr. 30-2010  
                                                               9. september 2010

					                                                                           
Selskabsmeddelelse                                                              


Foreløbigt resultat af Amagerbankens fortegningsemission - fuldtegnet           


Amagerbanken kan konstatere, at bankens udbud af nye aktier med fortegningsret  
for ek­sis­te­ren­de aktionærer er fuldtegnet med et beløb på brutto 898.378.668
kr., idet der ved teg­nings­pe­riodens udløb er modtaget tegning i henhold til  
udstedte tegningsretter og derudover teg­nings­tilsagn for et antal aktier, der 
meget væsentligt overstiger de ikke udnyttede teg­nings­ret­ter.                

Amagerbanken har endnu ikke accepteret tegningen og har derfor endnu ikke       
gennemført ka­pi­talforhøjelsen og kapitalnedsættelsen, som besluttet på        
generalforsamlingen den 17. august 2010.                                        

I forhold til den tidligere udmeldte tidsplan forventes slutallokeringen og     
indbetalingen for de se­nest allokerede aktier først at være sket mandag den 13.
september 2010, hvor der på en ek­straordinær generalforsamling i Amagerbanken  
også skal ske valg af de to af Finansiel Sta­bi­litet A/S udpegede kandidater   
til bankens bestyrelse for at opfylde vilkårene i aftalen med Fi­nan­siel       
Stabilitet A/S.  Registrering af kapitalforhøjelsen forventes derefter at ske   
den 14. sep­tem­ber 2010 og første handelsdag forventes at være den 15.         
september 2010.                                                                 

Bestyrelsesformand N. E. Nielsen udtaler: ”Vi er meget taknemmelige for den     
massive op­bak­ning aktionærer og andre investorer har udvist Amagerbanken.”    
                                                                                

                               Med venlig hilsen                                
                            A M A G E R B A N K E N                             
	                                                                               
                    N. E. Nielsen               Jørgen Brændstrup 
                 bestyrelsesformand                adm. direktør




For yderligere oplysninger kontakt N. E. Nielsen eller Jørgen Brændstrup via    
Anne Mikkelsen (Koordinator) på telefon 32 66 64 03.                            

www.amagerbanken.dk

Pièces jointes

30-2010 - forelbigt resultat af amagerbankens fortegningsemission-fuldtegnet-dk.pdf