Periodemeddelelse 2 2010


SELSKABSMEDDELELSE  
Meddelelse nr. 13/2010

Fjerritslev, 26.10.2010

Periodemeddelelse 2 2010

I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af        
periodemeddelelser aflægger Svejsemaskinefabrikken Migatronic A/S hermed        
periodemeddelelse for perioden fra regnskabsårets begyndelse pr. 01.01.2010 og  
frem til 26.10.2010.                                                            

Migatronic koncernen har de seneste måneder oplevet en svag, positiv udvikling i
omsætningen af svejsemaskiner primært på koncernens eksportmarkeder. Den        
stigende efterspørgsel har betydet en mindre udvidelse af medarbejderstaben i   
produktionen i Danmark.                                                         

Markedet for svejseautomatisering er derimod fortsat meget tilbageholdende, og  
på trods af en stadig stigende tilbudsmængde har ordreindgangen inden for dette 
forretningsområde været meget behersket.                                        

Det forventes, at den positive udvikling inden for forretningsområdet           
svejsemaskiner vil fortsætte, mens der hersker større usikkerhed omkring        
udviklingen på automatiseringsområdet. Som meddelt i delårsrapporten for første 
halvår 2010 forventer Migatronic et mindre negativt resultat i 2. halvår 2010.  

Med venlig hilsen     
Svejsemaskinefabrikken
   MIGATRONIC A/S     

Kjeld Ranum        Peter Roed   
Bestyrelsesformand Adm. direktør

Eventuelle spørgsmål omkring meddelelsen kan rettes til:
Adm. direktør Peter Roed, telefon 96 500 600.

Pièces jointes

med_nr_13-10_periodemeddelelse_2_2010.pdf