TORM fik i tredje kvartal 2010 et underskud før skat på USD 27 mio. ”Markedsbetingelserne var udfordrende i tredje kvartal, og produkttankraterne er fortsat lave, da de tegn på opsving, som sås hen over sommeren, ikke udmøntede sig i bedre rater. Vores langsigtede forventninger til produkttankmarkedet er dog fortsat positive,” udtaler CEO Jacob Meldgaard. • Resultatet før skat for tredje kvartal 2010 blev et underskud på USD 27 mio. mod et overskud på USD 4 mio. i samme periode i 2009. Resultatet er påvirket af en engangshensættelse på USD 8 mio. til organisations- og ledelsesændringer i 2010. Resultatet for tredje kvartal 2009 var påvirket af en gevinst på USD 21 mio. fra salg af skibe. Resultatet for tredje kvartal 2010 er ikke tilfredsstillende og lidt lavere end forventet. • Resultatet før skat for de første ni måneder af 2010 blev et underskud på USD 49 mio. Resultatet indeholder en gevinst på USD 18 mio. fra salg af skibe. • Fragtraterne i tredje kvartal 2010 var højere end i både andet kvartal 2010 og i samme periode året før. På tværs af segmenterne var fragtraterne dog negativt påvirket af stor tonnagetilgang, manglende arbitragemuligheder og begrænset anvendelse af skibe som flydende lagre. MR-fragtraterne var fortsat under pres på grund af svag efterspørgsel efter raffinerede produkter i Vesten. Nogle få positive tegn i markedet hen over sommeren som følge af selektive arbitragemuligheder og raffinaderiproblemer i Sydamerika var ikke tilstrækkelige til at understøtte en rateforbedring i tredje kvartal. • Panamax-raterne på tørlastmarkedet var fortsat volatile i tredje kvartal 2010 med rater, der varierede fra USD/dag 16.000 til USD/dag 27.300. Ved udgangen af tredje kvartal var raterne USD/dag 22.200. På grund af TORMs høje afdækning af indtjeningsdage havde volatiliteten i spotraterne begrænset effekt på TORMs indtjening. • Pr. 30. september 2010 udgjorde egenkapitalen USD 1.190 mio., svarende til USD 17,2 pr. aktie (DKK 93,7 pr. aktie), eksklusive egne aktier, svarende til en solvens på 36%. • TORMs uudnyttede kreditfaciliteter og likvide beholdninger udgjorde ca. USD 500 mio. ved udgangen af tredje kvartal 2010. Der udestår investeringer relateret til ordrebogen på USD 310 mio. I fjerde kvartal har TORM indgået aftale om salg af to Kamsarmax-tørlastnybygninger med planlagt levering i første kvartal 2011 til en samlet pris af USD 90 mio. • Nettorentebærende gæld var USD 1.738 mio. pr. 30. september 2010 i forhold til USD 1.691 mio. pr. 30. juni 2010. Stigningen skyldes låntagning i forbindelse med selskabets nybygningsprogram. • Pr. 30. september 2010 havde TORM afdækket 30% af de resterende indtjeningsdage i 2010 i Tankdivisionen til USD/dag 16.173 og 87% af de resterende indtjeningsdage i Tørlastdivisionen til USD/dag 19.791. • Som anført i meddelelse nr. 11 af 4. november 2010 forventer TORM et underskud før skat på USD 75-85 mio. for 2010. Telekon-ference Telekonference og webcast (www.torm.com) afholdes i dag kl. 15.00 dansk tid. For yderligere oplysninger henvises til side 9. Kontakt TORM A/S Tuborg Havnevej 18 DK-2900 Hellerup, Danmark Telefon: +45 39 17 92 00 Jacob Meldgaard, CEO Roland M. Andersen, CFO Hoved- og nøgletal *) Ved beregning af egenkapitalforrentningen p.a. er eventuelle gevinster fra salg af skibe samt værdiregulering af "Andre finansielle aktiver" omregnet til årsbasis. **) Ved beregning af afkast af investeret kapital p.a. er eventuelle gevinster fra salg af skibe ikke omregnet til årsbasis. Resultat pr. division Tankdivisionen Resultatet af primær drift for tredje kvartal 2010 blev et underskud på USD 14 mio. mod et resultat på USD 0 mio. i samme periode året før. Raterne var fortsat lave i tredje kvartal 2010, og vi oplevede ikke tegn på forbedring i løbet af kvartalet. Sammenholdt med andet kvartal 2010 og samme periode i 2009 er rateniveauerne steget, da den globale økonomi er i bedring. Den fortsatte tilgang af nybygninger, den begrænsede anvendelse af skibe til flydende lagre og den fortsat negative stemning i markedet har haft en negativ indvirkning på fragtraterne. I tredje kvartal 2010 voksede flåden netto med ca. 2%, svarende til en nettovækst på 4% år-til-dato. Den betydelige forsinkelse i leveringen af ny tonnage fortsatte i tredje kvartal, og forsinkelsen for de første ni måneder ligger på ca. 40%. MR-fragtraterne var negativt påvirket i tredje kvartal 2010 af den fortsat lave benzinefterspørgsel i USA. I slutningen af juni og begyndelsen af juli blev raterne på den transatlantiske handelsrute styrket som følge af en kombination af åbning i benzinarbitragen, problemer i den brasilianske raffinaderisektor og et lavt antal åbne skibe på det europæiske kontinent. Raterne stabiliserede sig imidlertid, da skibe, der havde søgt alternative laster, vendte tilbage til det europæiske kontinent. For LR-segmentet var naftaefterspørgslen stabil i tredje kvartal 2010. Raterne svækkedes dog som følge af tilgangen af nybygninger, og eftersom anvendelsen af flydende lagre forblev på et lavt niveau. Det svage marked for transport af råolie forøgede udbuddet af tonnage, da ingen skibe søgte beskæftigelse i råoliemarkedet. Omfanget af flydende lagre ændrede sig ikke i tredje kvartal 2010. Ved udgangen af september udgjorde de flydende lagre ca. 3% af den samlede flåde. Bevægelser i flydende lagre er svingende og påvirket af forward-kurven for de forskellige raffinerede produkter. Pr. 30. september er afdækningen for resten af 2010 30% til USD/dag 16.173. 1) TCE = Timecharterækvivalent indtjening = Bruttofragtindtægter fratrukket bunkers, kommisioner og havneomkostninger. 2) Driftsomkostninger vedrører egne skibe. Tørlastdivisionen Resultatet af primær drift for tredje kvartal 2010 var USD 4 mio. sammenlignet med USD 25 mio. i tredje kvartal 2009. Resultatet for tredje kvartal 2009 inkluderer en gevinst på USD 21 mio. fra salg af skibe. Antallet af indtjeningsdage i Tørlastdivisionen var 5% lavere i tredje kvartal 2010 end i samme periode året før som følge af salg af skibe. Tørlastmarkedet forblev volatilt i tredje kvartal 2010. Faldet i rater, der satte ind i midten af maj, fortsatte frem til slutningen af juli, hvor raterne fladede ud på USD/dag 16.000. Raterne steg dernæst frem til midten af september, toppede på USD/dag 27.300 og stabiliserede sig efterfølgende på USD/dag 22.200 i slutningen af kvartalet. Kinesisk efterspørgsel efter kul og jernmalm var fortsat den drivende faktor i tørlastmarkedet. Faldet i raterne i slutningen af andet kvartal og begyndelsen af tredje kvartal var drevet af usikkerhed med hensyn til den fremtidige efterspørgsel fra Kina efter jernmalm. Denne usikkerhed er efterfølgende aftaget, hvilket sammen med det russiske forbud mod eksport af korn, der medfører større ton-mile, har understøttet raterne. Tørlastflåden voksede netto med 4% i tredje kvartal og medførte således en nettoflådeudvidelse på 12% år-til-dato. Eftersom TORM søger at afdække indtjeningsdagene i Tørlastdivisionen, har volatiliteten i spotraterne på tørlastmarkedet kun begrænset indvirkning på TORMs indtjening i 2010. Pr. 30. september er afdækningen for resten af 2010 87% til USD/dag 19.760. 1) TCE = Timecharterækvivalent indtjening = Bruttofragtindtægter fratrukket bunkers, kommisioner og havneomkostninger. 2) Driftsomkostninger vedrører egne skibe. Andre aktiviteter Andre (ikke-fordelte) aktiviteter omfatter et tab på investeringer i fællesledede virksomheder på USD 3 mio., finansielle udgifter på USD 14 mio. og skat på USD 0 mio. Flådens udvikling To MR-nybygninger, TORM Aslaug og TORM Agnete, blev leveret til TORM i tredje kvartal. Ved udgangen af kvartalet ejede TORM 68 tankskibe og to tørlastskibe. Derudover havde TORM indchartret 27 tankskibe og 11 tørlastskibe på timecharter. Yderligere 26 tankskibe var enten i pools eller under kommerciel ledelse. Planlagte Der blev ikke bestilt skibe i tredje kvartal 2010, og dermed var ordrebogen ved flådeændringer udgangen af kvartalet syv MR-skibe og fire Kamsarmax-skibe. Der udestår investeringer relateret til ordrebogen på USD 310 mio. I slutningen af oktober 2010 fik TORM leveret MR-skibet TORM Almena fra det kinesiske skibsværft GSI Guangzhou. TORM har den 16. november købt 50% af skibet TORM Marina for USD 27 mio. svarende til skibsværdi på USD 26 mio. TORM har i fjerde kvartal, som anført i meddelelse nr. 10 af 1. november indgået aftale om salg af de to Kamsarmax-tørlastnybygninger med planlagt levering til TORM i første kvartal 2011. Nybygningerne er solgt for en samlet pris på USD 90 mio. med et samlet nettotab på USD 16 mio. Nybygningerne forventes at blive leveret til den nye ejer i første kvartal 2011, hvor effekten af transaktionen vil blive indregnet i regnskabet. Tredje kvartal 2010 Resultatudvikling Dækningsbidraget for tredje kvartal 2010 var USD 49 mio. sammenlignet med USD 54 mio. for den tilsvarende periode i 2009. Administrationsomkostningerne udgjorde USD 25 mio. i tredje kvartal 2010 mod USD 18 mio. i tredje kvartal 2009. Tredje kvartal 2010 indeholder en engangshensættelse på USD 8 mio. relateret til organisations- og ledelsesændringer i 2010. Resultatet før afskrivninger (EBITDA) for perioden beløb sig til USD 23 mio. i forhold til USD 59 mio. for tredje kvartal 2009. Tredje kvartal 2009 var positivt påvirket af en gevinst på USD 21 mio. fra salg af skibe. Afskrivninger udgjorde USD 35 mio. i tredje kvartal 2010. Resultatet af primær drift for tredje kvartal 2010 blev et underskud på USD 13 mio. sammenlignet med et overskud på USD 24 mio. i samme kvartal i 2009. Tredje kvartal 2010 var påvirket af dagsværdireguleringer uden likviditetseffekt på USD 0 mio. i alt, USD 0,2 mio. i forbindelse med FFA-/bunker-derivater og USD -0,2 mio. på andre afledte finansielle instrumenter. De finansielle poster beløb sig til USD -14 mio. i tredje kvartal 2010 mod USD -20 mio. for samme kvartal i 2009. Resultatet efter skat blev et underskud på USD 27 mio. i tredje kvartal 2010 mod et overskud på USD 2 mio. i tredje kvartal 2009. Resultatet for tredje kvartal 2009 var påvirket af en gevinst på USD 21 mio. fra salg af skibe. Der blev ikke solgt skibe i tredje kvartal 2010. Aktiver De samlede aktiver steg fra USD 3.210 mio. pr. 30. juni 2010 til USD 3.277 mio. pr. 30. september 2010. TORM beregner hvert kvartal flådens langsigtede indtjeningspotentiale på grundlag af diskonterede fremtidige pengestrømme. Den beregnede værdi for flåden pr. 30. september 2010 understøtter den bogførte værdi. Forpligtelser Nettorentebærende gæld steg i tredje kvartal 2010 til USD 1.738 mio. fra USD 1.691 mio. pr. 30. juni 2010. Stigningen skyldes låntagning i forbindelse med Selskabets nybygningsprogram. Egenkapital Egenkapitalen faldt i tredje kvartal 2010 fra USD 1.220 mio. pr. 30. juni 2010 til USD 1.190 mio. som følge af periodens underskud. Egenkapitalen i procent af de samlede aktiver var 36% pr. 30. september 2010 i forhold til 38% pr. 30. juni 2010. Pr. 30. september 2010 ejede TORM 3.461.580 egne aktier, hvilket svarer til 4,8% af Selskabets aktiekapital, og er uændret i forhold til 30. juni 2010. Likviditet TORMs uudnyttede kreditfaciliteter og likvide beholdninger udgjorde i alt ca. USD 500 mio. ved udgangen af tredje kvartal 2010. Forventninger Som anført i meddelelse nr. 11 af 4. november 2010 forventer TORM et underskud før skat på USD 75-85 mio. for 2010. Følsomhed Pr. 30. september 2010 havde TORM afdækket 30% af de resterende indtjeningsdage i 2010 i Tankdivisionen til USD/dag 16.173 og 87% af de resterende indtjeningsdage i Tørlastdivisionen til USD/dag 19.791. Tabellen nedenfor viser tallene for 2010 for perioden 1. oktober til 31. december, mens tallene for 2011 og 2012 er for hele året. Efterfølgende Som anført i meddelelse nr. 10 af 1. november har TORM i fjerde kvartal indgået aftale om begivenheder salg af de to Kamsarmax-tørlastnybygninger med planlagt levering til TORM i første kvartal 2011. Nybygningerne er solgt til en samlet pris af USD 90 mio. med et samlet nettotab på USD 16 mio. Nybygningerne forventes at blive leveret til den nye ejer i første kvartal 2011, hvor effekten af transaktionen vil blive indregnet i regnskabet. Safe Harbor Emner behandlet i denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn reflekterer TORMs Fremadrettede nuværende syn på fremtidige begivenheder og finansiel formåen og kan inkludere udtalelser vedrørende planer, mål, Udsagn strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne, og underliggende forudsætninger og andre udsagn, der er andre end udsagn om historiske fakta. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data indeholdt i TORMs databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om TORM mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan TORM ikke sikre, at Selskabet vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er udsat for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for Selskabets kontrol. Vigtige faktorer der, efter TORMs mening, kan medføre, at resultaterne afviger væsentligt fra de, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterhyre rater og skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter ton-mil, effekten af OPECs produktionsniveau og verdens forbrug og oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder krav til dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra fremtidige søgsmål, generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet politiske begivenheder eller terrorhandlinger. Risici og andre usikkerheder er yderligere beskrevet i rapporter og meddelelser, offentliggjort af TORM og indsendt til The US Securities and Exchange Commission (SEC). De fremadrettede udtalelser er baseret på ledelsens aktuelle vurdering, og TORM er alene forpligtet til at opdatere og ændre de anførte forventninger i det omfang, det er krævet ved lov. TORM-aktien Kursen på TORM-aktien lå på DKK 40,4 pr. 30. september 2010 i forhold til DKK 46,1 pr. 30. juni 2010 svarende til et fald på DKK 5,7 (12%). Anvendt Delårsrapporten for tredje kvartal 2010 er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 regnskabspraksis ”Præsentation af delårsregnskaber” som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber. Delårsrapporten for tredje kvartal 2010 er urevideret og aflagt efter samme regnskabspraksis som årsrapporten for 2009. Information Telekonference TORM afholder en telekonference for finansanalytikere og investorer den 18. november 2010, kl. 15.00 dansk tid, hvor delårsrapporten gennemgås af CEO Jacob Meldgaard, CFO Roland M. Andersen og VP Investor Relations Sune S. Mikkelsen. Telekonferencen vil foregå på engelsk. Ring venligst 10 minutter før konferencen begynder på tlf. +45 3271 4607 (fra Europa) eller +1 887 491 0064 (fra USA). Telekonferencen vil også blive udsendt via TORMs website www.torm.com, der også vil indeholde det ledsagende præsentationsmateriale. Næste rapportering TORMs årsrapport for 2010 offentliggøres den 10. marts 2011. Ledelsens påtegning Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og vedtaget delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. september 2010. Delårsrapporten, som er urevideret, er udarbejdet i overensstemmelse med de gældende krav til regnskabsaflæggelse for danske børsnoterede selskaber, herunder de bestemmelser i IFRS om måling og indregning, som forventes at være gældende for aflæggelsen af årsrapporten for 2010. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, og delårsrapporten giver efter vores opfattelse et retvisende billede af Koncernens aktiver, passiver, finansielle stilling, resultat og pengestrømme. København, den 18. november 2010 Direktionen Bestyrelsen Jacob Meldgaard, CEO Niels Erik Nielsen, Chairman Roland M. Andersen, CFO Christian Frigast, Deputy Chairman Peter Abildgaard Lennart Arrias Margrethe Bligaard Thomasen Bo Jagd Jesper Jarlbæk Gabriel Panayotides Angelos Papoulias Nicos Zouvelos Om TORM TORM er en af verdens ledende transportører af raffinerede olieprodukter og har desuden betydelige aktiviteter i tørlastmarkedet. Rederiet driver en samlet flåde ca.140 moderne skibe, i samarbejde med andre anerkendte rederier, som deler TORMs høje krav om sikkerhed, miljøansvar og kundeservice. TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden og hovedkontor i København. TORM er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen (symbol: TORM) og på NASDAQ (symbol: TRMD). For yderligere oplysninger, se venligst www.www.torm.com. Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse Resultatopgørelse pr. kvartal Aktiver Passiver Egenkapital 1. januar - 30. september 2010 Egenkapital 1. januar - 30. september 2010 Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelse pr. kvartal