Meddelelse nr. 84/2010, 24. november 2010 Ordinær generalforsamling i adServing International A/S Bestyrelsen i selskabet adServing International A/S indkalder i henhold til vedtægternes § 10, stk. 4 til ordinær generalforsamling, som afholdes på selskabets adresse. Onsdag den 8. december 2010 kl. 17.00 I overensstemmelse med vedtægternes § 12, stk. 1 er dagsordenen følgende: 1. Valg af dirigent. 2. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning samt årsberetning til godkendelse. 3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte rapport. 4. Valg af revisor. 5. Vedtagelse af ændring af tidsfrist for afholdelse af ordinær generalforsamling til den til enhver tid gældende aktieselskabslov. 6. Valg af bestyrelse 7. Eventuelt. I henhold til vedtægternes § 13 skal aktionærer, som ønsker at deltage i generalforsamlingen senest 3 dage inden afholdelse af generalforsamlingen, have meddelt selskabet sin deltagelse og have modtaget et adgangskort. De fuldstændige forslag til dagsorden og årsrapporten ligger til eftersyn på selskabets kontor, og tilstilles enhver aktionær, der fremsætter anmodning herom. Selskabet gør opmærksom på, at fristen for afholdelse af den ordinære generelforsamling er overskredet med 8 dage i forhold til vedtægterne. Vi beklager denne fejl som skyldes, at vi i udarbejdelsen af finanskalenderen havde overset, at vi havde ændret indkaldelsesfristen fra 8 dage til nu 14 dage, og derfor måtte finde nye datoer. Dette er selvklart en engangsfejl, som vi vil sikre ikke gentages. Pressekontakt Jesper Møller, Adm. Direktør adServing International A/S +45 33 28 41 41 jesper.moller@adservinginternational.com adServing International A/S' godkendte rådgiver er: Horwath Revisorerne Strandvejen 58 Postbox 170 DK-2900 Hellerup +45 39 29 25 00
Ordinær generalforsamling i adServing International A/S
| Source: adServing International A/S