Vestfyns Bank A/S' resultat for 2010

Forbedret indtjening med acceptabelt resultat, solide nøgletal og udbytte til aktionærerne.


 

ÅRETS RESULTAT (1.000 kr.) 2010 2009 2008 2007 2006
Netto rente- og gebyrindtægter  101.547  100.244  97.413  94.507  84.783
Andre driftsindtægter 58 158 (118) 40 857
Udgifter til personale og administration m.v. 74.350 69.731 67.864 64.656 58.140
Afskrivninger på materielle aktiver 1.748 2.968 2.637 2.491 1.451
Andre driftsudgifter 5.842 6.580 1.792 -- --
Basisindtjening før kursregulering og nedskrivninger 19.664 21.123 25.002 27.400 26.019
Nedskrivning på udlån og tilgodehavender 20.876 30.666 14.031 1.627 2.966
Kursreguleringer 7.890 10.782 3.136 4.401 11.895
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virk. -- -- -- 8 1.143
Resultat før skat 6.678 1.240 14.107 30.182 36.121
Skat 1.792 (126) 2.931 7.320 8.393
Årets resultat 4.886 1.366 11.176 22.862 27.728 

 

Vestfyns Bank har i 2010 realiseret et resultat på 6,7 mio.kr. før skat og 4,9 mio. kr. efter skat. En fremgang på 5,5  mio.kr. før skat og 3,5 mio.kr. efter skat i forhold til 2009. 

Resultatet er inden for de udmeldte forventninger og skal ses på baggrund af den fortsat lave økonomiske aktivitet i samfundet efter finanskrisen, der har medført et fortsat behov for store nedskrivninger. 

Udgifterne til provision og nedskrivninger på nødlidende pengeinstitutter i henhold til Bankpakke I, har i årets løb andraget 8,8 mio.kr., fordelt med 5,1 mio.kr. i provision og 3,7 mio.kr. i nedskrivninger. 

Bankens samlede bidrag til Bankpakke I har, over de to år pakken har løbet, andraget i alt 22,5 mio.kr.  

Basisindtægterne er øget med 1 % til 101,5 mio.kr. Fremgangen dækker over lavere renteindtjening på knap 6,0 mio.kr. med baggrund i dyrere kapital- og fundingomkostninger og øgede gebyrindtægter med 7,3 mio.kr. fra stor vækst i bankens værdipapirhandel og låneformidling. 

Omkostningerne er øget med 3,9 mio.kr. svarende til 5 %, der har baggrund i investeringer med akkvisitive formål i medarbejderstaben, som er øget med knap 4 %. Bankens afskrivninger på materielle aktiver er reduceret væsentligt. 

Årets nedskrivninger er opgjort til 20,9 mio.kr. mod 30,7 mio.kr. i 2009. Heraf udgør nedskrivninger på garantien overfor Finansiel Stabilitet 3,7 mio.kr. 

Kursreguleringerne er positive med 7,9 mio.kr. mod 10,8 mio.kr. forrige år.

 

NØGLETAL 2010 2009 2008 2007 2006
Solvensprocent   18,9  16,9  13,8  13,5  14,9
Egenkapitalforrentning før skat  3,1  0,6  6,8  15,3  20,4
Indtjening pr. omkostningskrone ekskl. kurs--
regulering, nedskrivninger
 1,24  1,27  1,35  1,41  1,44
Årets resultat pr. aktie, kr.  19,5  5,5   44,7  91,4  110,9
Børskurs  579  590  590  1.200  1.283
Indre værdi pr. aktie  874  853  848   826  757
Udbytte pr. aktie, pct.  5  --   --   22  22

 

Banken solvens er i årets løb øget med 2 % point til 18,9 % - den stærkeste i de seneste mange år - mod et opgjort solvensbehov på 10,6 %. Den solvensmæssige overdækning udgør således 8,3 % point. Kernekapitalen udgør 16,2 %. 

Udlånsprocenten er beregnet til 90 % af indlånet, der dermed finansierer alle bankens udlån, og likviditeten er meget tilfredsstillende med en overdækning på 249 % i forhold til lovens krav. 

Resultatet forrenter årets gennemsnitlige egenkapital med 3,1 % før skat og 2,3 % efter skat. 

Årets resultat betegnes som acceptabelt med de givne konjunkturforhold og betalingen til Bankpakke I. 

Loven om finansiel stabilitet (Bankpakke I) medfører, at der alene må udbetales udbytte af indtjeningen fra sidste kvartal i året. Med baggrund heri og med ønsket om igen at tilgodese bankens aktionærer, indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at der udbetales udbytte af 4. kvartals indtjening med 5 % af aktiekapitalen, svarende til 5 kr. pr. aktie. 

Vestfyns Bank har igen i 2010 oplevet en tilfredsstillende nettovækst i kundebestanden, der er øget med knap 3 % til 16.300 kunder, med størst relativ vækst i antal erhvervskunder. 

Udlånsudviklingen er lavere end budgetteret, mens væksten i handelsaktiviteterne på værdipapirområdet og i låneformidlingen af realkreditlån er noget højere end budgettet. Bankens Balance II forretninger (depotforretninger) er over året øget med næsten 25 % til godt 1,9 mia.kr. under forvaltning.

Bankens årsrapport vil blive uddybet på bankens generalforsamling den 28. februar 2011 kl. 16.30 i Assens og på de efterfølgende aktionærmøder. Vi henviser til bankens årsrapport for 2010, der offentliggøres samtidig hermed, og som er tilgængelig på bankens hjemmeside www.vestfynsbank.dk

 

Assens, den 10. februar 2011

VESTFYNS BANK A/S

  

Georg Gundersen                         Arne Jakobsen
Bestyrelsesformand                     Bankdirektør

 

Spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til Bankdirektør Arne Jakobsen på telefon 63 71 50 90 eller 4061 1414. 

 


Pièces jointes

Arsrapport 2010.pdf