Forløb af ekstraordinær generalforsamling i Danisco A/S 10. juni 2011


Der blev i dag afholdt ekstraordinær generalforsamling i Danisco A/S, hvor følgende blev vedtaget: 

  • Jørgen Tandrup, Håkan Björklund, Kirsten Drejer, Jesper Ovesen, Søren Skou og Diego Bevilacqua – alle generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer – udtrådte af bestyrelsen og blev erstattet af Nicholas Charles Fanandakis, Susan M. Stalnecker, Patrick S. Schriber, John Richard Wiley, Ian Hudson og Benito Cachinero-Sanchez.
     
  • Afnotering af aktierne i Danisco A/S fra NASDAQ OMX Copenhagen A/S og godkendelse af Danisco A/S’ beslutning om at ansøge om en sådan afnotering snarest muligt.
     
  • Sletning af pkt. 1.3 i Danisco A/S’ vedtægter efter afnotering af Danisco A/S fra NASDAQ OMX Copenhagen A/S.
     
  • Bemyndigelse til bestyrelsen for Danisco A/S til at udlodde ekstraordinært udbytte i henhold til bestemmelserne i selskabsloven.
     
  • Ændringer af vedtægterne for Danisco A/S. Ændringerne indebærer bl.a. følgende:
    • Generalforsamlinger indkaldes med et varsel på 2 til 4 uger (efter afnotering af Danisco A/S fra NASDAQ OMX Copenhagen A/S) i stedet for det nuværende varsel på 3 til 5 uger.
       
    • Indkaldelsen, herunder forslag og andet materiale, skal være tilgængeligt for aktionærerne på Daniscos hjemmeside, www.danisco.com, i en sammenhængende periode på 2 uger før generalforsamlingen, inklusive dagen for dennes afholdelse, (efter afnotering af Danisco A/S fra NASDAQ OMX Copenhagen A/S) i stedet for den nuværende periode på 3 uger.
       
    • Antallet af medlemmer af direktionen ændres til en til fem medlemmer i stedet for de nuværende to til fem medlemmer.   
       
  • Et fremsat forslag om ændring af Danisco A/S’ regnskabsår fra det nuværende regnskabsår, som løber fra 1. maj til 30. april, og til kalenderåret blev trukket tilbage.

Den fulde ordlyd af de vedtagne forslag fremgår af den tidligere offentliggjorte dagsorden og de fuldstændige forslag til ændring af selskabets vedtægter bilagt indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling. 


Pièces jointes

24-2011 DK Forlb af ekstraordinr generalforsamling i Danisco AS _FINAL_.pdf