TORM forlænger USD 630 mio. bankfinansiering


 


TORM har i overensstemmelse med sin strategi fulgt en plan om at styrke Selskabets finansielle position. Som en del af denne plan har Selskabet nu fået USD 630 mio. stillet til rådighed på mellemlang sigt.
TORM har indgået aftale om en ændring af Selskabets bankfacilitet på USD 900 mio., der er indgået med Danske Bank A/S, BNP Paribas, HSH Nordbank AG og SEB, og som forfalder i 2013 med en restbetaling på USD 630 mio. Aftalen forlænger faciliteten til 2015, hvor den forfalder med en restbetaling på USD 480 mio. Som en del af denne aftale vil Selskabet sikre, at den tidligere i år annoncerede kapitaludvidelse på USD 100 mio. er afsluttet senest medio december 2011.
Faciliteten vil fortsætte med TORMs nuværende covenants. Desuden vil der fra 2013 blive gennemført en markedsværditest, og der vil gælde visse sædvanlige udbyttebegrænsninger.
"Vi er tilfredse med, at vi nu ud over den kapitaludvidelse, der er planlagt senere i år, har refinansieret en væsentlig del af vores bankfaciliteter. Dette styrker TORMs finansielle position i tråd med vores strategi og positionerer os til det forventede opsving i produkttankmarkedet," udtaler CFO Roland M. Andersen.
 



 
 
 
   
 
Kontakt TORM A/S
Jacob Meldgaard, CEO, tlf.: +45 39 17 92 00
Roland M. Andersen, CFO, tlf.: +45 39 17 92 00
 
   
Tuborg Havnevej 18
DK-2900 Hellerup, Danmark
Tlf.: +45 39 17 92 00 / Fax: +45 39 17 93 93
www.torm.com
       

 

 

Om TORM
TORM er en af verdens ledende transportører af raffinerede olieprodukter og har desuden betydelige aktiviteter i tørlastmarkedet. Rederiet driver en samlet flåde på ca.140 moderne skibe i samarbejde med andre anerkendte rederier, som deler TORMs høje krav om sikkerhed, miljøansvar og kundeservice.
TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden og hovedkontor i København. TORM er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen (symbol: TORM) og på NASDAQ (symbol: TRMD). For yderligere oplysninger, se venligst www.www.torm.com.
 
Safe Harbor fremadrettede udsagn
Emner behandlet i denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn reflekterer TORMs nuværende syn på fremtidige begivenheder og finansiel formåen og kan inkludere udtalelser vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne, og underliggende forudsætninger og andre udsagn, der er andre end udsagn om historiske fakta. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data indeholdt i TORMs databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om TORM mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan TORM ikke sikre, at Selskabet vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er udsat for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for Selskabets kontrol.
Vigtige faktorer der, efter TORMs mening, kan medføre, at resultaterne afviger væsentligt fra de, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterhyre rater og skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter ton-mil, effekten af OPECs produktionsniveau og verdens forbrug og oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder krav til dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra fremtidige søgsmål, generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet politiske begivenheder eller terrorhandlinger.
Risici og andre usikkerheder er yderligere beskrevet i rapporter og meddelelser, offentliggjort af TORM og indsendt til The US Securities and Exchange Commission (SEC), herunder koncernens 20-F og 6-K dokumenter.
De fremadrettede udtalelser er baseret på ledelsens aktuelle vurdering, og TORM er alene forpligtet til at opdatere og ændre de anførte forventninger i det omfang, det er krævet ved lov.

Pièces jointes

GlobeNewswire