Delårsrapport for 3. kvartal 2010/11 (perioden 01.04.2011 - 30.06.2011)

Indtjeningsfremgang i 3. kvartal


Bestyrelsen for RTX Telecom A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens delårsrapport for 3. kvartal af regnskabsåret 2010/11 (perioden 01.04.2011 – 30.06.2011).

Hovedpunkter i delårsrapport for 3. kvartal 2010/11 for RTX Telecom koncernen

  • Omsætningen i 3. kvartal blev på DKK 50,2 mio. mod DKK 57,6 mio. i samme periode sidste år. Omsætningen dækker over omsætningsfremgang i RTX Technology, mens RTX Products omsatte mindre som følge af produktudfasning.  
  • Koncernens bruttoavance er i 3. kvartal af regnskabsåret 2010/11 på 60,0% sammenlignet med en bruttoavance på 50,0% i samme periode året før. Den forbedrede bruttoavance betyder, at koncernens bruttoresultat i 3. kvartal er DKK 1,3 mio. bedre end i 3. kvartal 2009/10 på trods af en omsætningstilbagegang på DKK 7,4 mio.
  • Resultat af primær drift (EBIT) udgør DKK 2,7 mio. mod DKK 1,2 mio. i samme periode sidste år.
  • Resultat efter skat for de fortsættende aktiviteter udgør DKK 2,8 mio. mod DKK 1,3 mio. i samme periode sidste år.
  • Koncernens cashflow fra driftsaktiviteterne er i 3. kvartal negativt med DKK -5,1 mio. sammenlignet med DKK 12,6 mio. i samme periode sidste år. Dette skyldes primært, at et par af selskabets større kunder har trukket betalingerne til umiddelbart efter RTX’s kvartalsafslutning.
  • Koncernen har i 3. kvartal fortsat investeringerne i de egenfinansierede udviklingsaktiviteter, og der er fortsat fokus på lanceringen af selskabets nye VoIP baserede telefonsystem. På den baggrund forventer ledelsen en positiv udvikling i omsætningen i selskabets 4. kvartal.

Med udgangspunkt i resultatet for regnskabsårets første tre kvartaler samt forventningerne til 4. kvartal fastholder koncernen forventningerne til omsætningen i 2010/11 til det samme niveau som året før (DKK 215-220 mio.), og forventer fortsat, at resultat af primær drift (EBIT) bliver i intervallet DKK 8-10 mio.


Med venlig hilsen


Jens Alder, Formand for bestyrelsen

Jesper Mailind, Administrerende direktør

 
Spørgsmål og yderligere oplysninger:
Administrerende direktør Jesper Mailind, tlf. 96 32 23 00

  


Bilag
Delårsrapport for 3. kvartal 2010/11 indeholdende:

  • Finansielle hoved- og nøgletal for koncernen
  • Ledelsesberetning
  • Resultatopgørelse for koncernen
  • Balance for koncernen
  • Egenkapitalopgørelse for koncernen
  • Pengestrømsopgørelse for koncernen
  • Noter

Pièces jointes

GlobeNewswire