Selskabsmeddelelse nr. 29/2011
14. september 2011
Cimber Sterling har i 1. kvartal 2011/12 fået en ny storaktionær – Mansvell Enterprises Ltd. – som har foretaget et kapitaltilskud på DKK 165,75 mio. via en rettet emission. Aftalen med Mansvell sikrer Cimber Sterling en kapitalstærk hovedaktionær med både ambitioner og midler til at skabe et slagkraftigt nordisk regionalt luftfartsselskab. Mansvell har et indgående kendskab til luftfart og ejer allerede i dag de svenske selskaber Skyways og City Airline.
Omsætningen i 1. kvartal 2011/12 steg med 21% til DKK 635 mio., og det primære driftsresultat blev på trods af forhøjede brændstofomkostninger på DKK 39 mio. forbedret fra DKK -10 mio. til DKK -9 mio. Forventningerne til 2011/12 fastholdes.
For yderligere oplysninger se vedhæftede eller kontakt:
Jacob Krogsgaard, CEO
Telefon: +45 60 29 26 26
E-mail: ir@cimber.dk