København, 2011-09-14 13:40 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Selskabsmeddelelse nr. 23/2011
- DFDS overtager ruten Paldiski-Kapellskär fra BSL (AS Baltic Scandinavian Lines)
DFDS har i dag indgået en aftale med det estiske selskab BSL (AS Baltic Scandinavian Lines) om overtagelse af selskabets fragt- og passagerrute (ro-pax) mellem Paldiski, Estland, og Kapellskär, Sverige. Transaktionen er betinget af godkendelse fra de estiske konkurrencemyndigheder.
DFDS og BSL vil etablere et fælles agenturselskab med en ejerandel på 67% for DFDS og 33% for BSL.
Strategisk udvidelse af DFDS’ rutenetværk i den nordlige del af Østersøen
Ruten udvider DFDS’ rutenetværk i Østersøen til regionen omkring Stockholm og mod øst giver ruten adgang til Tallinn og Estland, samt ikke mindst Rusland og SNG-landene.
DFDS servicerer allerede i dag skandinavisk industri og passagerer gennem ruter fra Århus, Fredericia, København og Karlshamn til Klaipeda i Litauen. Herudover supplerer den nye rute DFDS’ ruter til Rusland, den nyligt åbnede Kiel-Ust Luga og Kiel-St Petersborg.
Paldiski-Kapellskär-ruten
Ruten betjenes af fragt- og passagerskibet (ro-pax) Lisco Patria, som har været på charter fra DFDS siden maj 2011. Med daglige afgange i hver retning er rutens maksimale fragtkapacitet 1,24 mio. lanemeter fragt og 177 tus. passagerer. Rutens nuværende årlige omsætning er omkring DKK 100 mio.
Kontaktpersoner:
Niels Smedegaard, CEO
+45 33 42 34 00
Torben Carlsen, CFO
+45 33 42 32 01
Søren Brøndholt Nielsen, IR
+45 33 42 33 59